|
|
1803 - 1891
-
| Født |
30 maj 1803 |
Rind |
| Køn |
Mand |
| Død |
13 dec. 1891 |
Klelund |
| Person-ID |
I185 |
Anna Marie Madsens slægt |
| Sidst ændret |
8 jan. 2025 |
| Familie 1 |
Mette Christensdatter, f. 26 jun. 1809, Dejbjerg , d. 23 jun. 1846, Snejbjerg Sogn |
| Gift |
30 aug. 1826 |
Dejbjerg |
| Børn |
| | 1. Kirsten Jørgensdatter, f. 1829 |
| | 2. Christen Jørgensen, f. 22 sep. 1832, Rind , d. 27 jun. 1861, Tjæreborg  |
| | 3. Jens Jørgensen, f. 1838, Brande  |
| | 4. Christiane Jørgensdatter, f. 16 apr. 1837, Snejbjerg Sogn , d. 14 nov. 1839, Snejbjerg Sogn  |
| | 5. Christiane Jørgensdatter, f. 9 aug. 1840, Snejbjerg Sogn  |
| | 6. Jensine Jørgensdatter, f. 1842, Snejbjerg Sogn , d. 18 feb. 1888, Give  |
| | 7. Udøbt Jørgensdatter, f. 17 jan. 1845, Rind , d. 19 feb. 1845, Rind  |
| | 8. Mette Jørgensdatter, f. 4 jun. 1846, Snejbjerg Sogn , d. 4 okt. 1846, Snejbjerg Sogn  |
|
| Familie-ID |
F41 |
Gruppeskema |
-
-
| Notater |
- Jørgen Friderich Caspersen blev født i Rind Sogn, Møruphus 1. maj 1803, og døbt 30. maj. Idet kirkebogen anførte Møruphus, blev det dermed afgjort at Jørgen Friderich var af rakkerslægt, og alle i sognet har sukket over endnu en byrde. Ifølge H.P. Hansen, museumsdirektør, blev Jørgen Friedrich kaldt Jørgen Casper, og det vil jeg bruge herefter.
Ved Jørgen Caspers konfirmation blev hans far da også benævnt natmand. Forældrene hed Casper og Christiane, og begge kom fra rakkerslægter. Jørgen Casper fik karaktererne mg i kundskab og opførsel, hvilket er næsthøjeste karakterer.
Jørgen Casper fik i alt 13 søskende, hvoraf mindst 9 døde inden for det første år. Børnedødelighed var ikke ualmindeligt, men noget tyder på, at generne, fattigdommen eller de hygiejniske forhold var for usle for børnene.
Da Jørgen Casper var 23 år, blev han gift med Mette Christensdatter i 1826. Mette var dengang 17 år, hun stammede fra en rakkerslægt i Dejbjerg.
I betragtning af deres meget store børneflok, er det lidt mystisk at der gik tre år, før det første barn blev registreret i ægteskabet. Der kan have været flere børn umiddelbart efter brylluppet, men allerede dengang flyttede Jørgen Casper og familie meget, hvilket gør at jeg ikke har fundet flere børn.
Jørgen Friederich og Mette fik mindst ni børn, og også hos dem var børnedødeligheden stor, mindst fem børn døde i løbet af de første leveår.
Kirsten blev født i 1829, hun voksede op og i december 1858 blev hun gift med Carl Jacob Hansen. De fik sønnen Jørgen Frederik Hansen.
I 1831 blev datteren Christinna født, hun døde blot to dage gammel.
Christen blev født i 1832, han havde et fysisk handicap og måtte gå med krykker. Han blev aldrig gift og han døde knap 30 år gammel.
To år efter Christens fødsel blev Christianna født, hun levede fem dage.
Christiane, der blev født i 1837 blev godt to år.
I 1840 blev Christiane født, hun voksede op og blev gift i november 1867 med Eiler Christian Larsen, og de mindst tre sønner, hvoraf den førstefødte også blev døbt Jørgen Frederik.
Jensine kom til verden i 1842, også hun voksede op, hun blev 46 år, og ifølge H.P. Hansen var hun ikke helt almindelig, hun var hverken rigtig dum, men heller ikke rigtig klog. Da hun altid gik og sang, blev hun hurtig kaldt Syngsine. Jensine fik tre børn, førstefødte kom også til at hedde Jørgen Frederik, og ham fik Jensine med Kalle Peder Pedersen. Denne Kalle var ikke den bedste mand i verden, og efter en dom fik han penge til at rejse til Amerika, og aldrig vise sig mere. Kalle rejste og vendte hjem 7 år senere. Drengen blev ikke ret gammel, og senere fik Jensine yderligere to børn, en pige Mette Marie og en dreng som igen blev døbt Jørgen Frederik.
Jørgen Casper og Mette fik en datter i 1845, som levede en måned, og som ikke nåede at blive døbt.
I 1846 fik Mette og Jørgen Friederich en lille pige, men desværre døde Mette tre uger efter fødslen. Jørgen Friederich stod alene tilbage med Chresten på 13 år, Christiane på fem, Jensine var tre og så den lille pige, der blev døbt Mette. Det lykkedes ikke for Jørgen Casper, at holde liv i den lille pige, hun levede kun i alt fire måneder.
Det var barske vilkår, og det må have været meget svært for forældrene og for søskende at opleve så meget sorg i familien.
Jørgen Casper fandt efter et lille års tid sammen med Maren Pedersdatter. Maren var tidligere gift med en husmand, som døde næsten samtidig med Mette. Jørgen Casper og Maren blev enige om at gifte sig foråret 1847, og så varetog de tilsammen seks børn, idet Maren havde Stivert, Jens og Else Marie med fra sit ægteskab. Formentlig troede de, at så var det børneflokken, men året efter kom der endnu en lille pige, som blev døbt Mette.
I kirkebogen ved vielsen stod de som enkemand og enke efter deres respektive ægtefæller, men Maren havde opgivet at hun var 38 år, selv om hun faktisk var 45 år.
Museumsinspektør H.P. Hansen beskrev Jørgen Casper som en af de skikkeligste blandt rakkerne. Ved fraflytning fra Snejbjerg hvor han havde levet i 6 år, fik han et godt vidnesbyrd med. Samtidig var Jørgen Casper også agtet af sine egne, han var fadder til mindst 7 børn,
Jørgen Casper levede af meget forskelligt, flere steder i folketællingerne beskrev han sig som natmand. Hvis han har ernæret sig som natmand, har det i hans tid bestået i at tømme latriner og andet forefaldende arbejde, som ingen andre ville påtage sig. Selv om han måske havde stoppet med rakkerarbejde, ville det være svært for ham at få arbejde nogen steder, det lå for meget i folkestemningen, at han via sit ophav var udskud som man helst ikke skulle i berøring med.
Han opgav selv til folketællinger og andre steder, at han var glarmester, uldbinder, strømpestrikker, biskolelærer, levede af sin jordlod, og blikkenslageri. Formentlig supplerede han indkomsten med jagt og fiskeri.
Jørgen Casper flyttede meget, måske flyttede han efter arbejde, der er ikke tegn på at han ved flytning, flygtede fra noget, idet han gang på gang vendt tilbage til de samme steder. Eksempelvis Snejbjerg, Rind, Snejbjerg, afstikkere til Vildbjerg og igen Rind. Hver gang sammen med hans hustru og hans børn. Måske drømte han om nye muligheder hver gang?
I 1860 flyttede familien til Tjæreborg, her var hans datter Jensine flyttet i forvejen. Ifølge H.P. Hansen var hans søn også flyttet til Tjæreborg tidligere, det har jeg ikke kunnet finde. Chresten var som sagt svagelig og han døde sommeren 1861. I Tjæreborg arbejdede Chresten og Jørgen Casper begge som blikkenslagere, vel at mærke uden at nogen af dem havde uddannelse, men det skabte et udkomme for familien.
Samme år, 1860, blev datteren Mette konfirmeret, og selv om hun var ung, så må det være i denne periode, at hun møder sin kommende mand, Sønke, der var bosat i Tjæreborg.
Igen og igen ses det at familien flytter, ind imellem flytter Jensine, for at dukke op igen. I en periode passer Jørgen Casper og Maren Jensines børn. Datteren Christiane dukker også op, også hun flytter meget omkring.
Selv om Jørgen Casper levede et fattigt og rodet liv, så blev han trods alt 88 år gammel, det ser ud som om han til det sidste passede sit håndværk som blikkenslager, i hvert fald ifølge folketællingerne. I december 1891 døde Jørgen Casper i Klelund, og efterlod sig hustru og flere børn. Ifølge dødsattesten døde Jørgen Casper af alderdom.
|
|
|