|
|
Match 1 til 50 fra 226
| |
Notater |
Knyttet til |
| 1 |
De må være gift efter 1801 (FT) og inden 1808/1810 hvor børnene dukker op. | Familie: F20
|
| 2 |
Der står i kirkebogen at de blev viet d. 3/6 1892, og det er også det der er gengivet i de to første børns dåb, men ved de tre sidste står der at de er viet d. 3/1 1892. Det vil selvfølgelig medføre at Sønke er undfanget i ægteskabet, men jeg tror ikke det har den store betydning, så hvad meningen er, ved jeg ikke.
Christen er 21 år og 5 mdr da han bliver gift | Familie: F33
|
| 3 |
Jeg kan ikke finde dem i Smidstrup kirkebøger, i Gårslev eller i Gaverslund | Familie: F21
|
| 4 |
Simon blev født på Føhr, og flytter med familien til Tjæreborg. Han bliver gift Me Ane Kirstine Mejer Poulsen | Familie: F109
|
| 5 |
Ungkarl Niels Madsen af KlattrupS
Ungpige Anna Sofie Sørensen af Klattrup
Forlovere Gårdejer Hans Madsen Klattrup og NP Schjødt Husmand og Bødker i Ødis
| Familie: F16
|
| 6 |
Ungkarl Sønke Christian Sørensen af Tjæreborg, 21 år, og Pigen Mette Jørgensen af Biltoft, 19 år.
Forloverne er de to fædre, Husmand Jørgen Frederik Caspersen i Biltoft og Andreas Sørensen af Tjæreborg. | Familie: F34
|
| 7 |
Ved vielsen mellem de to,står der:
Enkemand indsidder i Nyby Niels Peter Jensen Bejrholm, født i Stenderup Sogn, 10/4 1836, 41 år gammel. 2. ægteskab.
Enke efter Sønke Chr Sørensen, Mette Jørgensen af Nyby 29 år gammel, 2. ægteskab.
Forlovere er Hans Hansen af Nyby og indsidder Nis Nielsen af Højen (Høgen) af Lindknud | Familie: F38
|
| 8 |
Viet i Brede 13 november 1891 | Familie: F02
|
| 9 |
Johanna Andersdatter | Johanna Andersdatter
|
| 10 |
Farmors slægt | Oluf Andersen
|
| 11 |
Bedstefars slægt | Anna Caterina Andreasdatter
|
| 12 |
Amalie var den ældste af fire børn.
Hun blev født i Husum, og familien flyttede frem og tilbage mellem Husum og Højer, afhængig af hvor Amalies far fik arbejde. Familien bosatte sig fast i Højer efter det sidste barns fødsel.
Amalie har været ude at tjene forskellige steder, blandt andet på en gård mellem Højer og Rudbøl på den gamle dige. Desuden har hun tjent ved en bager, og ved en slagter i Højer.
Hun blev gift da hun var 22 år. Christian havde hun mødt ved et bal i Højer, og han måtte bruge al sin charme, for Amalie havde egentlig en anden kæreste på det tidspunkt.
Christian og Amalies første barn, en datter, døde, og på Amalies 23 års fødselsdag, blev datteren begravet.
De følgende år fik Amalie Carla, Heine, Mary og Carl August.
I 1937 døde Carl August, 4 år gammel, som følge af en ulykke ved børnenes leg.
Amalie deltog aktivt i alt arbejde der var på husmandsstedet. Hun malkede køer, og fodrede og ordnede dyrene. Hun var med i marken, og hun lavede mad. God mad.
Hendes svigermor boede i huset, og i de første mange år, var svigermoderen en hjælp i husholdningen. Langsom bliver Amalies svigermor dog mere og mere forvirret, og ender med at være plejekrævende. Amalie passede hende, sammen med alle de andre gøremål, og da Carla kom ud at tjene, blev Mary sat til at tage vare på sin bedstemor. Ikke en nem sag, da de blandt andet begge ville have samme dukke.
Amalie blev gravid og skulle føde i december 1944, og da blev svigermoderen for plejekrævende og kom til en anden del af familien i Bredebro.
Svigermoderen døde efter en uges tid i Bredebro, d. 7 december, og d. 21 december fødte Amalie en dødfødt dreng.
Livet gik videre på husmandsstedet, og i 1965 blev Amalie og Christian enige om at sælge husmandstedet og bygge hus i Visby. Også her deltog Amalie aktivt.
Amalie levede et aktivt pensionistliv, med syning, kunststrikning, kortspil og familien. Da hun var omkring 70 år begynder hun at rejse, og oplevede verden på en ny måde. Hun fortsatte med at rejse i mange år. I marts 2000 døde Amalie i en alder af 96 år. | Amalie Marie Frederikke Asmus
|
| 13 |
Heinrich blev født i Witzwort, en lille landsby syd for Husum i Nordtyskland, og han var friser.
Friserne er et folk, der lever i vadehavsområdet, fra det sydligste Danmark til langt ned i Holland. Nordfrisernes grænse er fra Vidåen og ned til Ejderen. Friserne har deres eget sprog, men hører ind under de lande, deres områder ligger i.
Heinrich kunne derfor tre sprog, han talte frisisk, tysk og dansk (sønderjysk).
Jeg ved ikke hvornår han blev gift med Helena, men det har været lige omkring deres ældste datter, Amalies fødsel i 1904. De fik 4 børn: Amalie (Malle) blev født i Husum, Johann blev født i Højer, Marie (Marichen) i Husum og Helene (Lene) blev født i Højer. Familien flyttede frem og tilbage mellem Husum og Højer i perioden fra brylluppet og indtil 1910, hvor de bosatte sig for en længere periode i Højer.
Heinrich blev udlært blikkenslager/kobbersmed, og det er formentlig arbejdet der bestemte hvor de skulle bo.
Mens Heinrich boede i Højer fik han arbejde på Th. Jensens Karosseri i Højer. Her blev bygget alt fra hestevogne til rutebiler. En dag fik de en særlig opgave, nemlig at ombygge en Cadillac til Christian X. Kongen var en høj mand, og han ønskede, at kunne sidde i bilen med høj hat, og samtidig se værdig ud. Christian X og dronning Alexandrine brugte bilen til kongens død i 1947.
I dag kan bilen ses som et af klenodierne på Egeskov Slots veteranmuseum.
I 1914 kom krigen, 1. verdenskrig, og Heinrich blev indkaldt som så mange andre sønderjyder, på tysk side idet den del af Sønderjylland var tysk. Heinrich var på det tidspunkt 35 år, han fortalte senere, at han blandt andet var i Frankrig under krigen. Vi har ikke fået meget at vide om den tid, men han har fortalt, at de skød og spiste tagharer, hvilket vil sige katte.
Heinrich vendte tilbage til Højer efter krigen, uskadt, og genoptog sit arbejde. Sønnen Johann blev i 1923 færdiguddannet som blikkenslager, og han startede en blikkenslagerforretning i Lillegade, Tønder. Heinrich og Helene flyttede til Tønder, og Heinrich hjalp sønnen med forretningen. Desværre døde Johann i 1944, da var kun 38 år. Sammen havde søn og far fået oparbejdet en god forretning, så en blikkenslager Hansen overtog virksomheden. Heinrich fortsatte med at arbejde i virksomheden indtil han var ca. 78 år gammel. Det kunne han i kraft af hans gode fysik.
Hans ældste datter Malle fortalte, at hun ville besøge sin far i Tønder, da var han omkring 70 år. Han var ikke hjemme og ikke på værkstedet, så hun spurgte en bekendt om hvor han kunne være. Vedkommende pegede op på spiret på kirkens tag, og fortalte at Heinrich var deroppe, og var ved at reparere taget og lægge tagspånerne dér. Så tog Malle hjem igen, det havde hun ikke lyst til at overvære.
I 1952 døde hans hustru, og Heinrich levede videre alene. Han havde været vant til at blive opvartet på hjemmefronten, men han tog de nye opgaver på sig, og klarede sig alene indtil han blev omkring 87 år. På det tidspunkt flyttede han ind på De gamles Hjem i Tønder. Her fandt han sig godt til rette, han beskrev, at han svang de ”unge” piger i dansen, når det var muligt om aftenen.
Generelt blev Heinrich omtalt som et behageligt menneske, flittig, stræbsom og en kunstner inden for sit felt. Han kunne sættes til alt inden for blikkenslagerarbejdet og udføre det. Selv efter han stoppede med egentligt arbejde, fortsatte han med at arbejde med kobber, og han har lavet utallige ting til familie og venner.
Heinrich døde 91 år gammel, han døde af en alvorlig influenza.
| Heinrich Asmus
|
| 14 |
Helene blev født som den sidste af Heinrich og Helenes børn. Hun blev kaldt Lene.
Lene blev gift med Søren, der var murermester. Søren hjalp også til med byggeriet af Christian og Amalies hus. Selv boede Søren og Lene i et stort flot hus som Søren havde bygget i Møgeltønder.
Ægteparret fik mange børn først kom en flok på fem børn, så gik der en årrække inden næste hold kom. | Helene Sophie Asmus
|
| 15 |
Johann blev født som det andet barn i familien Asmus. Han blev født i Højer, og familien fra Witzwort ser ud til at være godt repræsenterede ved dåben, de tre faddere er:
Peter Asmus
Hermann Asmus
Caroline Asmus
Alle af Witzwort
Jeg ved ikke hvilken relation, der mellem de forskellige personer.
Johann blev uddannet blikkenslager, og startede sit eget blikkenslagerværksted i Tønder. Han ansatte også sin far og andre i virksomheden.
Johann blev gift med Marie Christina, hun blev nu altid kaldt Didde. De to fik tre børn, Tony (Antony), Inga og Elly. Min mor, Carla, som var kusine til de tre børn fortalte, at de havde hver deres hårfarve, en var rødhåret, en var sorthåret og en ar lyshåret
Johan fik ikke et langt liv, han døde i Tønder 1944, 38 år gammel. | Johann Peter Asmus
|
| 16 |
Jeg ved ikke helt, hvad der er med sønderjyder. Det er som om de altid skal lave navne om, og Marie her blev kaldt Marichen. Marichen blev født i Husum.
Marichen blev gift med en mand der hed Heinrich Asmus Christensen, og hans forældre havde et stort bageri i Tønder.
De fik tre børn: Sophie, og tvillingedrengene Hans og Heinrich.
Familien flyttede til København, men ægteskabet holdt ikke i længden.
| Marie Christina Asmus
|
| 17 |
Peter Heinrich ses på billede | Peter Heinrich Asmus
|
| 18 |
Anna Marie Kirstine Beirholm | Anna Marie Kirstine Beirholm
|
| 19 |
Frederikke Elisabeth Bejrholm (Kan være Bejerholm)
| Frederikke Elisabeth Beirholm
|
| 20 |
Jens Peder Jensen Beirholm | Jens Peder Jensen Beirholm
|
| 21 |
Jørgen Jensen Beirholm | Jørgen Jensen Beirholm
|
| 22 |
Kasper Christian Jensen Beirholm | Kasper Kristen Jensen Beirholm
|
| 23 |
Niels Peder Jensen Beirholm | Niels Peder Jensen Beirholm
|
| 24 |
Sofie Beirholm | Sofie Beirholm
|
| 25 |
Sønker Christian Jensen Beirholm. | Sønker Christian Jensen Beirholm
|
| 26 |
Christine Marie blev hjemmedøbt dagen efter sin fødsel, det vil sige d. 3 februar 1825. Hun blev konfirmeret d. 1 marts 1840 i Emmerlev Kirke.
Hun blev gift med Christian, og deres liv blev levet i Harres, hvor Christian var smed og husmand. De fik i alt 7 børn.
Christine Marie døde 50 år gammel, d. 18 januar 1876.
Ved hendes død var to døtre endnu ikke konfirmerede.
Christines familie kan føres tilbage til omkring år 1425, hvor Troels Winther blev født. Han var herredsfoged, hvis man søger på hans navn, kommer der en meget fin og grundig slægtstræ frem.
Der er sågar dem der mener, at man man føre Troels Winther tilbage til Gorm den Gamle, men vi må nok erkende, at det blå blod er en del fortyndet, selv hvis det er korrekt.
Jeg har ikke valgt at kopiere andres slægtsbøger, med mindre jeg har kunnet finde oplysninger selv, så derfor kommer man ikke så langt tilbage i slægten på denne side. | Christine Marie Bock
|
| 27 |
Hans Andersen Bock er født i Nr. Sejerslev. Han blev gift i Emmerlev Kirke til Anne Catherina Andreasdatter.
Hans Andersen Bock var landmand og havde en ejendom i Nr. Sejerslev. Han blev 69 år. Begravet ved Emmerlev Kirke.
| Hans Andersen Bock
|
| 28 |
Ane Christine Bohsen født i 1857 blev den tredje datter af Christian og Christine.
Ane blev gift med Martin Petersen Memborg, og sammen fik de i alt 10 børn, hvoraf de fleste voksede op, og bosatte sig med deres familier relativ tæt på Mjolden.
Undtagelsen var Amalie, tvillingesøster til Thyra. Amalie rejste til Canada og levede der i nogle år. I 1933 rejste hun til Montana i USA, hvor hun blev gift med hendes fætter Marius Tillegaard Petersen( Bines søn). Det ser ikke ud til at Amalie havde børn, da hun blev gift med Marius. Hun var da 39 år, men det fremgår ikke at hun efterlod nogle børn.
Marius døde i 1973, og to efter giftede Amalie sig med August Schwartz, da var hun 81 år gammel.
Ane dør i 1928, fem år efter hendes mands død.
| Ane Christine Bohsen
|
| 29 |
Bine var det fjerde barn ud af syv børn. Hun var 16 år da hendes mor døde, og der var stadig to yngre søstre i hjemmet.
Bine blev gift med Peter Nicolai Petersen og de fik sammen 12 børn, der dog ikke alle nåede at blive voksne.
Således deres første søn, Hans Christian, der døde 1 år gammel.
Bine var på det tidspunkt gravid med Christine, der kun blev 13 år gammel.
Som skikken var dengang, kom den næste søn i rækken til at hedde Hans Christian, ligesom hans afdøde ældste bror.
Hans Christian voksede op og blev gift med Andrea Lorenzen, de fik fem børn. Hans Christian blev sendt i krig, og døde 1916 i Frankrig.
I 1911 flyttede sønnen Marius til USA, Montana. Han tog hjem på besøg i 1923, hvor han ønskede at besøge forældrene og en søster. På det tidspunkt var han ”miner”. Om Marius havde held med at søge efter guld vides ikke, men på hans pasbillede ser han velhavende ud. Efter besøget i Danmark rejste Marius tilbage igen, og i 1933 blev han gift med sin kusine Amalie Memborg. De levede sammen til Marius døde i 1973.
Sønnen Jørgen blev også indkaldt i 1. Verdenskrig, og han overlevede. Jørgen fik senere ansættelse hos det tyske postvæsen i Bredebro. Efter genforeningen fortsatte han i det danske postvæsen, og fik stilling som landpostbud i Løgumkloster. Han blev gift med en tysk kvinde Marie Juliane. De adopterede en dreng Jørgen, som var født af Jørgens lillesøster Louise. Louise var gift og havde i forvejen en datter, men valgte allerede ved dåben, at sønnen skulle adopteres til morbror.
Flere af døtrene blev gift og bosatte sig i nærheden af forældrene. Christine Marie var en undtagelse, idet hun blev gift for anden gang med en mand og bosatte sig i København.
| Bine Jensine Bohsen
|
| 30 |
Efternavnet har været skrevet på forskellige måder: Bossen, Boisen og Bohsen. De fleste steder står der Bohsen, selv om datteren Christine meget fint skriver i salmebogen hun arver, at hun hedder Bossen.
Det er formentlig det tyske dobbelt s der driller.
Christian var smed og husmand. Han blev født og døbt i Neukirchen.
Christian blev gift tre dage efter hans mor døde, og tre dage efter hans bryllup, blev hans mor Ester Ebes begravet i Neukirchen.
Christian blev enkemand da han var 53 år, og han havde mindst to hjemmeboende børn, Christine og Marie.
Det har sikkert ikke været nemt, men familien har sikkert hjulpet til på bedste vis.
Indtil Christian døde, var han smed i Vrågaard, som ligger mellem Sdr. Sejerslev og Nr. Sejerslev.
Kirkebogen fortæller videre, han blev født i Nykirke (Neukirchen), var smed, og havde været gift med afdøde Christine Marie Bock, og at af dette ægteskab kom der 6 børn:
Hans Anders Bohsen i Nebraska
Esther Marie Bohsen, gift Hollænder i Wisby
Anne Christine Gift Memburg i Medolden
Bine Gift Petersen i Borrig
Christine Marie, gift med Schubert i Sønder Sejerselv
Marie Caroline, gift med Andersen i Harknag
Megen slægtsforskning ville være lettere, hvis alle præster havde gjort sig så meget umage.
| Christian Bohsen
|
| 31 |
Christines far var smed og husmand. Han og hustruen fik syv børn, og Christine var nummer seks i rækkefølgen.
Da Christine var 11 år, mistede hun sin mor. Hun skrev i en salmebog: ”Denne salmebog har jeg Christine Marie Bossen, født 20. maj 1864 arvet efter min moder Christine Marie Bossen, født Bock i Nørre Sejerslev den anden februar 1825. Død i Harres 18. januar 1876. Jordet den 23. januar 1876 i Brede Kirkegård.” Skrevet 10. oktober 1876.
Christine skriver hendes efternavn Bossen, og der er forvirring, i kirkebøgerne står der Bohsen, Bossen eller Boisen.
Christine blev konfirmeret tre år senere i Brede Kirke, og kom ud at tjene derefter.
Christine mødte Carl August og blev gift da Christine var 25 år.
Det har været små kår hun og Carl August levede under, der har hele tiden været arbejde nok at lave. Ikke desto mindre fik Carl August råd til at købe en Singer trædesymaskine, med bord og alt tilhørende. Den blev sendt med toget til Visby. Det betød at Christine gik fra Sønder Sejerslev iført træsko og med trillebør til Visby station, her blev symaskine læsset på trillebøren, og med fuldt læs gik Christine så hele vejen tilbage. En tur på sammenlagt 17 km grusveje. Ingen tvivl om at det har været en hårdt tur, men der har sikkert også været drømme om symaskinen og dens muligheder på vejen hjem. Christine var en lille kvinde, men hun har nok været ret sej.
Der var meget arbejde og en dag var Christine, Carl August og de to ældste piger i mosen for at grave tørv, Hansine skulle passe de to yngste drenge. Drengene fik fat i tændstikker og ulykkeligvis brændte hele huset. Symaskinen blev købt før 1905, hvor huset brændte, men heldigvis overlevede symaskinen branden.
Branden medførte at familien blev indkvarteret i et andet hus, og senere igen flyttede de alle til Kærgård. I Kærgård var det muligt at få arbejde, og hele familien bidrog med arbejdet på de store gårde.
I 1914 udbrød 1. verdenskrig og rigtig mange mænd fra familien blev indkaldt. Christines søn, Christian, blev sendt i krig som syttenårig. Hendes mand var fyldt 50 år, og blev derfor ikke sendt i krig. Krigen har været fuld af bekymringer, dels for dem man kendte der var i krig, og dels var det svært at få mad nok til alle. Christian vendte hjem igen, ikke uden ar på sjælen.
Christines ældste bror var draget til Nebraska, og nu snakkede sønnen Christian også om at rejse til den nye verden. Samtidig begyndte Christines mand at skrante, og han døde efter nogle års sygdom.
Christines søn Christian valgte derfor at blive boende hos sin mor hjemme i Danmark. Christian blev gift med Amalie, og da de byggede hus i Visby, flyttede Christine med. I mange år hjalp hun til med husholdningen, og samtidig var hun flittig gæst hos hendes børn rundt omkring. Hun har formentlig gået, og i visse tilfælde taget bussen.
Hun fik mange børnebørn, der var flere end 20, der voksede op, og hun strikkede strømper til dem alle. Når fødderne var slidt af strømperne, strikkede hun nye fødder i.
Hjemme fik Christian og Amalie også børn, og den ældste Carla boede inde hos sin bedste. Carla var rigtig glad for sin bedste, og diskuterede det tit med sin lillesøster Mary der var 7 år yngre end Carla. Da Carla voksede op, og skulle ud at tjene var Christina i mellemtiden blevet begyndende dement. Det medførte, at Mary måtte vogte meget over sine dukker, for ellers tog hendes bedste dem. Desuden skulle Mary passe på bedste, som gik hjemmefra. Derfor diskussionerne om hvor forskelligt de oplevede Christina.
Christinas svigerdatter Amalie blev gravid, og som fødslen nærmede sig, kunne hun ikke magte at passe sin svigermor, derfor blev Christina flyttet til noget familie i Ballum. Her døde hun kort efter. Barnet Amalie ventede var dødfødt.
Fra min moster Mary, som er nævnt ovenfor, har jeg hørt følgende historie om Christina: Christina havde en søster der blev gravid uden for ægteskab. Desværre var det ikke en god mand, han havde vist flere kvinder. Søsteren føder en pige, som bliver døbt Christina Marie Bohsen, så vores Christina får en navnesøster da hun er omkring 15 år. Jeg har ikke opsporet hvor den lille pige kommer hen, det ser ikke ud til at hun er en del af moderens familie fremover, så formentlig er hun kommet i pleje eller blevet bortadopteret.
Da vores Christina blev gammel, og også dement, begyndte hun at stikke af fra hjemmet i Visby, hun gik mod Trøjborg, og hun sagde hun skulle have sit barn med sig. Hun gik jo også og tog Marys dukkebørn, men Christina blev fundet hver gang, og bragt hjem, men hun ønskede at ”få sit barn med sig”. Da hun dør i december -44, går der en uges tid, og så dør hendes barnebarn, det barn Amalie var gravid med.
Moster Mary sagde: ”Så hun fik sit barn med sig”: | Christine Marie Bohsen
|
| 32 |
Ester Marie Boesen blev født 7. april 1855, og hjemmedøbt tre dage senere. En måned senere blev hun døbt i kirken.
Da Ester er 27 år blev hun gravid, og fødte datteren Christine Marie. Der var ingen far til barnet. Christine Marie blev kun 6 år og 7 måneder. På det tidspunkt levede Ester på Gammelby Mark.
Det var formentlig først efter datterens død, at Ester mødte sin kommende mand, Nicolai Hollænder. Han var en smule yngre end Ester. De blev gift og bosatte sig i Visby, hvor de fik to sønner, Peter Jensen Hollænder og Julius Christensen Hollænder.
På et tidspunkt valgte familien at flytte til Darum Mark.
Sønnen Peter udvandrede i 1912. Han rejser via Liverpool til Massachusetts, senere rejser han videre til Nebraska, formentlig med inspiration fra hans morbror Hans. Peter bosatte han sig også i Ord, og blev gift med Eva, med hvem han fik to sønner. I 1950 var der en optælling og Peters erhverv var ”repair man”, hustruen Eva var servitrice, og sønnerne var henholdsvis ”truck driver” og gartner.
Tilbage i Darum døde Ester i 1923, 68 år gammel. Efter Esters død udvandrede Nicolai, han var da 65 år gammel. I 1924 var Nicolai klar til at tage med skibet Frederik VIII, men selv om han havde skrevet sig på listen, kom han ikke med. Det skete først i 1925, og nu tog han af sted sammen med sønnen Julius, og en ven Chr Brusborg.
Ved en folketælling i South Dakota, Eden ses Nikolai sammen med Julius, der har stiftet familie. Julius blev gift med en tysk kvinde og de fik mindst fire piger, hvor den ældste blev døbt Esther.
| Ester Marie Bohsen
|
| 33 |
Hans Andersen Bohsen blev født i 1853, og hjemmedøbt.
Hans ændrede sit navn flere gange, og blev kendt som Hans Anders Bossen.
Han var den ældste søn, i en flok på syv børn i alt. Da han blev døbt i kirken var der både en, Hans Andersen Klein, og en Anders Nielsen med som faddere. Det forklarer måske hvorfor han fik mellemnavnet Andersen.
Jeg kan ikke se, hvornår Hans udvandrede, men han levede det meste at sit voksenliv i en by der hedder Ord i Nebraska.
Nebraska blev mest befolket af folk, der opdyrkede prærien. Dermed har det formentlig også været en hård start på livet i Nebraska.
Hans blev gift i 1886 med Inger Marie Lauridsen Spangberg, og var da 33 år. De fik syv børn.
Hans døde i 1920, 67 år gammel. Hans hustru levede til 1953.
| Hans Anders Bohsen
|
| 34 |
Louise Christine Bohsen fik ikke et langt liv, hun døde da hun var syv år. | Louise Christine Bohsen
|
| 35 |
Søren Christensen Bork | Søren Christensen Bork
|
| 36 |
Helene stammer fra Ølsby (Tysk: Ullsby) i Sydslesvig, det ligger mellem Flensborg og Slesvig by.
Carla mener Helene blev gift dér, med Heinrich Asmus. De fik fire børn sammen: Første barn Amalie, blev født i Husum Andet barn Lene Helene blev født i Højer. Tredje barn Marichen, blev født Husum. Fjerde barn Johan, blev født i Højer, og siden blev de boende i Højer.
De flyttede frem og tilbage pga. arbejde. Faktisk boede de i samme hus i Højer, henholdsvis kælder, baghus og forhus, de gange de flyttede frem og tilbage. Da Heinrich måtte i krig i 1914 –1918, var den ældste datter omkring 10 år. Det må have været en svær tid for alle kvinderne der stod tilbage med børn, husholdning.
Helene blev 68 år gammel. | Helene Christine Boysen
|
| 37 |
Ane Kirstine Caspersdatter | Ane Kirstine Caspersdatter
|
| 38 |
Anne Sophie Caspersdatter | Anne Sophie Caspersdatter
|
| 39 |
Else Sophie Caspersdatter | Else Sophie Caspersdatter
|
| 40 |
Mette Cathrine Caspersdatter | Mette Cathrine Caspersdatter
|
| 41 |
Mette Marie Caspersdatter | Mette Marie Caspersdatter
|
| 42 |
Christen Caspersen | Christen Caspersen
|
| 43 |
Christen Caspersen | Christen Caspersen
|
| 44 |
Christen Caspersen | Christen Caspersen
|
| 45 |
Jørgen Frederik Caspersen bliver ikke gammel, han bliver født 16 maj 1802, og dør samme år 4 juli. | Jørgen Frederik Caspersen
|
| 46 |
Jørgen Friderich Caspersen blev født i Rind Sogn, Møruphus 1. maj 1803, og døbt 30. maj. Idet kirkebogen anførte Møruphus, blev det dermed afgjort at Jørgen Friderich var af rakkerslægt, og alle i sognet har sukket over endnu en byrde. Ifølge H.P. Hansen, museumsdirektør, blev Jørgen Friedrich kaldt Jørgen Casper, og det vil jeg bruge herefter.
Ved Jørgen Caspers konfirmation blev hans far da også benævnt natmand. Forældrene hed Casper og Christiane, og begge kom fra rakkerslægter. Jørgen Casper fik karaktererne mg i kundskab og opførsel, hvilket er næsthøjeste karakterer.
Jørgen Casper fik i alt 13 søskende, hvoraf mindst 9 døde inden for det første år. Børnedødelighed var ikke ualmindeligt, men noget tyder på, at generne, fattigdommen eller de hygiejniske forhold var for usle for børnene.
Da Jørgen Casper var 23 år, blev han gift med Mette Christensdatter i 1826. Mette var dengang 17 år, hun stammede fra en rakkerslægt i Dejbjerg.
I betragtning af deres meget store børneflok, er det lidt mystisk at der gik tre år, før det første barn blev registreret i ægteskabet. Der kan have været flere børn umiddelbart efter brylluppet, men allerede dengang flyttede Jørgen Casper og familie meget, hvilket gør at jeg ikke har fundet flere børn.
Jørgen Friederich og Mette fik mindst ni børn, og også hos dem var børnedødeligheden stor, mindst fem børn døde i løbet af de første leveår.
Kirsten blev født i 1829, hun voksede op og i december 1858 blev hun gift med Carl Jacob Hansen. De fik sønnen Jørgen Frederik Hansen.
I 1831 blev datteren Christinna født, hun døde blot to dage gammel.
Christen blev født i 1832, han havde et fysisk handicap og måtte gå med krykker. Han blev aldrig gift og han døde knap 30 år gammel.
To år efter Christens fødsel blev Christianna født, hun levede fem dage.
Christiane, der blev født i 1837 blev godt to år.
I 1840 blev Christiane født, hun voksede op og blev gift i november 1867 med Eiler Christian Larsen, og de mindst tre sønner, hvoraf den førstefødte også blev døbt Jørgen Frederik.
Jensine kom til verden i 1842, også hun voksede op, hun blev 46 år, og ifølge H.P. Hansen var hun ikke helt almindelig, hun var hverken rigtig dum, men heller ikke rigtig klog. Da hun altid gik og sang, blev hun hurtig kaldt Syngsine. Jensine fik tre børn, førstefødte kom også til at hedde Jørgen Frederik, og ham fik Jensine med Kalle Peder Pedersen. Denne Kalle var ikke den bedste mand i verden, og efter en dom fik han penge til at rejse til Amerika, og aldrig vise sig mere. Kalle rejste og vendte hjem 7 år senere. Drengen blev ikke ret gammel, og senere fik Jensine yderligere to børn, en pige Mette Marie og en dreng som igen blev døbt Jørgen Frederik.
Jørgen Casper og Mette fik en datter i 1845, som levede en måned, og som ikke nåede at blive døbt.
I 1846 fik Mette og Jørgen Friederich en lille pige, men desværre døde Mette tre uger efter fødslen. Jørgen Friederich stod alene tilbage med Chresten på 13 år, Christiane på fem, Jensine var tre og så den lille pige, der blev døbt Mette. Det lykkedes ikke for Jørgen Casper, at holde liv i den lille pige, hun levede kun i alt fire måneder.
Det var barske vilkår, og det må have været meget svært for forældrene og for søskende at opleve så meget sorg i familien.
Jørgen Casper fandt efter et lille års tid sammen med Maren Pedersdatter. Maren var tidligere gift med en husmand, som døde næsten samtidig med Mette. Jørgen Casper og Maren blev enige om at gifte sig foråret 1847, og så varetog de tilsammen seks børn, idet Maren havde Stivert, Jens og Else Marie med fra sit ægteskab. Formentlig troede de, at så var det børneflokken, men året efter kom der endnu en lille pige, som blev døbt Mette.
I kirkebogen ved vielsen stod de som enkemand og enke efter deres respektive ægtefæller, men Maren havde opgivet at hun var 38 år, selv om hun faktisk var 45 år.
Museumsinspektør H.P. Hansen beskrev Jørgen Casper som en af de skikkeligste blandt rakkerne. Ved fraflytning fra Snejbjerg hvor han havde levet i 6 år, fik han et godt vidnesbyrd med. Samtidig var Jørgen Casper også agtet af sine egne, han var fadder til mindst 7 børn,
Jørgen Casper levede af meget forskelligt, flere steder i folketællingerne beskrev han sig som natmand. Hvis han har ernæret sig som natmand, har det i hans tid bestået i at tømme latriner og andet forefaldende arbejde, som ingen andre ville påtage sig. Selv om han måske havde stoppet med rakkerarbejde, ville det være svært for ham at få arbejde nogen steder, det lå for meget i folkestemningen, at han via sit ophav var udskud som man helst ikke skulle i berøring med.
Han opgav selv til folketællinger og andre steder, at han var glarmester, uldbinder, strømpestrikker, biskolelærer, levede af sin jordlod, og blikkenslageri. Formentlig supplerede han indkomsten med jagt og fiskeri.
Jørgen Casper flyttede meget, måske flyttede han efter arbejde, der er ikke tegn på at han ved flytning, flygtede fra noget, idet han gang på gang vendt tilbage til de samme steder. Eksempelvis Snejbjerg, Rind, Snejbjerg, afstikkere til Vildbjerg og igen Rind. Hver gang sammen med hans hustru og hans børn. Måske drømte han om nye muligheder hver gang?
I 1860 flyttede familien til Tjæreborg, her var hans datter Jensine flyttet i forvejen. Ifølge H.P. Hansen var hans søn også flyttet til Tjæreborg tidligere, det har jeg ikke kunnet finde. Chresten var som sagt svagelig og han døde sommeren 1861. I Tjæreborg arbejdede Chresten og Jørgen Casper begge som blikkenslagere, vel at mærke uden at nogen af dem havde uddannelse, men det skabte et udkomme for familien.
Samme år, 1860, blev datteren Mette konfirmeret, og selv om hun var ung, så må det være i denne periode, at hun møder sin kommende mand, Sønke, der var bosat i Tjæreborg.
Igen og igen ses det at familien flytter, ind imellem flytter Jensine, for at dukke op igen. I en periode passer Jørgen Casper og Maren Jensines børn. Datteren Christiane dukker også op, også hun flytter meget omkring.
Selv om Jørgen Casper levede et fattigt og rodet liv, så blev han trods alt 88 år gammel, det ser ud som om han til det sidste passede sit håndværk som blikkenslager, i hvert fald ifølge folketællingerne. I december 1891 døde Jørgen Casper i Klelund, og efterlod sig hustru og flere børn. Ifølge dødsattesten døde Jørgen Casper af alderdom.
| Jørgen Friderich Caspersen
|
| 47 |
Mads Chr Caspersen | Mads Chr. Caspersen
|
| 48 |
Abraham-slægten fra Rønbjerg sogn | Anne Cathrine Christensdatter
|
| 49 |
Anne Marie Christensdatter | Anne Marie Christensdatter
|
| 50 |
Christiane Christensdatter | Christiane Christensdatter
|
|
|
