|
|
1848 - 1899
-
| Født |
4 mar. 1848 |
Vildbjerg |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
5 apr. 1899 |
Stenderup |
| Person-ID |
I172 |
Anna Marie Madsens slægt |
| Sidst ændret |
23 mar. 2023 |
| Familie 1 |
Sønke Christian Sørensen, f. 19 sep. 1846, Risum , d. 13 jul. 1874, Tjæreborg |
| Gift |
19 apr. 1868 |
Næsbjerg |
| Notater |
- Ungkarl Sønke Christian Sørensen af Tjæreborg, 21 år, og Pigen Mette Jørgensen af Biltoft, 19 år.
Forloverne er de to fædre, Husmand Jørgen Frederik Caspersen i Biltoft og Andreas Sørensen af Tjæreborg.
|
| Børn |
| | 1. Anders Christian Sørensen, f. 17 okt. 1868, Lindknud , d. før 1943 |
| > | 2. Christen Jørgensen Sørensen, f. 3 jan. 1871, Kolding , d. 2 feb. 1950, Hunseby  |
| > | 3. Jørgine Maria Magdalene Sørensen, f. 16 mar. 1873, Vorbasse  |
| | 4. Maren Sønkerine Jørgensen, f. 15 aug. 1875, Lindknud  |
|
| Familie-ID |
F34 |
Gruppeskema |
| Familie 2 |
Niels Peder Jensen Beirholm, d. 12 jan. 1902, Stenderup |
| Gift |
8 jul. 1877 |
Læborg |
| Notater |
- Ved vielsen mellem de to,står der:
Enkemand indsidder i Nyby Niels Peter Jensen Bejrholm, født i Stenderup Sogn, 10/4 1836, 41 år gammel. 2. ægteskab.
Enke efter Sønke Chr Sørensen, Mette Jørgensen af Nyby 29 år gammel, 2. ægteskab.
Forlovere er Hans Hansen af Nyby og indsidder Nis Nielsen af Højen (Høgen) af Lindknud
|
| Børn |
| | 1. Jørgen Jensen Beirholm, f. 26 jun. 1877, Læborg  |
| | 2. Sønker Christian Jensen Beirholm, f. 31 mar. 1879, Lindknud  |
| | 3. Jens Peder Jensen Beirholm, f. 22 jun. 1881, Lindknud  |
| | 4. Anna Marie Kirstine Beirholm, f. 17 maj 1883, Lindknud  |
| | 5. Frederikke Elisabeth Beirholm, f. 6 apr. 1885, Lindknud  |
| | 6. Kasper Kristen Jensen Beirholm, f. 2 okt. 1887, Bække  |
| | 7. Sofie Beirholm, f. 9 okt. 1889, Folding  |
|
| Familie-ID |
F38 |
Gruppeskema |
-
-
| Billeder |
 | Jørgen Frederik Caspersen med hustru Mette Jørgensens far var af rakkerslægt. Jørgen Frederik var Mettes fætter, og han er opkaldt efter Mettes far. Jørgen Frederik fortalte at der var opstået en stor interesse for rakkerne, da de var ved at uddø/ blive optaget i normalsamfundet. Jeg forestiller mig at Jørgen Frederik har tjent en skilling på det her opstillede billede |
-
| Notater |
- Mette blev født i Vildbjerg, hendes forældre Maren og Jørgen Friederich, havde begge mistet deres ægtefæller i sommeren 1846, uden sammenhæng i øvrigt. Maren og Jørgen giftede sig marts 1847, og de bragte begge børn med ind i ægteskabet, tre af Jørgen Friederichs og fire af Marens børn. Det er meget sandsynligt, at de ikke havde tænkt sig, de skulle have flere børn, men der dukkede endnu et barn op, nemlig Mette. Mettes mor var stærk på vej til at blive 47, da Mette blev født et år efter ægteskabets indgåelse.
I 1855 boede familien endnu i Vilbjerg. Det er usikkert hvorfor, men Mette og hendes forældre flyttede fra Midtjylland, måske var der et par stop undervejs, men da Mette blev konfirmeret boede de i Tjæreborg. Foruden Mette var også Jørgen Friederichs børn, Christen og Jensine flyttet med. Christen var fysisk handicappet og måtte gå med krykker, og Jensine var særlig på sin egen måde, hun er blevet beskrevet som ikke rigtig dum, men heller ikke rigtig klog. Da Jensine altid sang, blev hun kaldt Syngsine. Maren havde formentlig også hendes to yngste børn med.
Mette kan have mødt Sønke, da hun boede i Tjæreborg, hvor han boede med sin familie, i hvert fald blev de gift i 1868, og hurtigt derefter blev Anders Christian født. Sønke var ligesom Mettes far blikkenslager, og de boede en del forskellige steder. Man kan forestille sig, at de har flyttet efter hvor der var arbejde at få. Ud over Anders fik parret også Christian Jørgensen Sørensen og Jørgine Maria Magdalene Sørensen.
Desværre blev Sønke ikke så gammel, han døde af Tyfus i 1874, 27 år gammel.
Mette fik en datter Maren Sønkerine tretten måneder efter at Sønke døde, faderen er ukendt. Mette fik sin datter døbt, og ved samme lejlighed blev sønnen Christen også døbt i kirken. Han var ganske vist hjemmedøbt, men nu blev han døbt i kirken, 4 år gammel.
I 1877 blev Mette gravid igen, og denne gang havde hun en far, nemlig Niels Peder Jensen Beirholm, de blev gift en måned efter deres første søn blev født. Niels Peder havde også været gift tidligere og han levede også af blikkenslagerarbejde. Sammen fik Niels Peder og Mette syv børn. I de første år af deres ægteskab boede de i Lindknud, og forbindelsen til Mettes forældre var tilsyneladende stærk.
Det virker som om, at der var en fælles vilje til at hjælpe hinanden. Mettes halvbror der var krøbling boede sammen med sine forældre hele livet, og Mettes forældre flyttede med hvor Mette var. I 1880 havde Mette 6 børn. Samtidig boede hendes halvsøster Jensine hos dem, Jensine havde fået et barn med sin ægtemand, den omrejsende Calle Peder Pedersen. Barnet blev døbt Jørgen Frederik Caspersen, ligesom sin bedstefar. Han kom dog senere i pleje. Huset har været fyldt op.
Mette fik yderligere 5 børn, i alt fødte hun 11 børn, de fleste kom med to års mellemrum.
Der er intet der tyder på, at de har haft mange penge, tværtimod har levet af alt, hvad de har kunnet skrabe sammen. Det ser ikke ud til at de har været kriminelle, men de har sikkert betlet og levet af almisser, og det har været et hårdt liv. I folketællingen 1890 står Niels Peder som blikkenslager og under fattigdomsforsørgelse. Jeg forestiller mig, at sognerådet med bekymring har set på det voksende antal børn i familien.
Betegnelsen blikkenslager er en beskyttet titel, og jeg tror faktisk ikke hverken Jørgen Friederich, Sønke eller Niels Peter var uddannede som blikkenslagere. Formentlig har de kunnet lave forskelligt med metal osv., og var nærmere det, der nedsættende kaldes kedelflikkere.
Uanset hvordan man tænker Mettes liv, så var det et hårdt liv, det har var et liv i stor fattigdom, hun flyttede mindst 19 gange i sit liv, hun fødte i alt 11 børn, og hun har tog sig af sin småtossede halvsøster og måske også af sine forældre i perioder.
Mette blev ikke ret gammel, hun døde 50 år gammel, og tilbragte sin sidste tid på en fattiggård i Stenderup. At det blev Stenderup, hvor hun aldrig havde boet, skyldes sandsynligvis, at det var hendes mands fødesogn, og at sognet dermed har været forsørgelsespligtige.
|
|
|