|
|
 1864 - 1944
-
| Født |
20 maj 1864 |
Harres Bredebro  |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
7 dec. 1944 |
Ballum |
| Person-ID |
I017 |
Anna Marie Madsens slægt |
| Sidst ændret |
27 jun. 2022 |
| Familie |
Carl August Schubert, f. 15 okt. 1864, Kalk, nær Pojerstieten, i Østpreussen , d. 28 mar. 1921, Kjærgård, Emmerlev |
| Gift |
13 nov. 1891 |
Brede kirke |
| Notater |
- Viet i Brede 13 november 1891
|
| Børn |
| > | 1. Christine Marie Schubert, f. 5 nov. 1892, Sdr. Sejerslev , d. 30 dec. 1975, Kærgård |
| > | 2. Augusta Wilhelmine Schubert, (Minne), f. 3 feb. 1895, Sdr. Sejerslev , d. 28 mar. 1954, Ballum |
| | 3. Hansine Karoline Schubert, f. 6 feb. 1897, Sdr. Sejerslev , d. 15 jul. 1960, Ballum |
| | 4. Christian Schubert, f. 28 feb. 1899, Sejerslev, Emmerlev sogn. , d. 4 nov. 1986, Visby |
| > | 5. Frederik Wilhelm Schubert, f. 22 apr. 1901, Sdr. Sejerslev , d. 18 sep. 1966, Odense Sygehus |
|
| Familie-ID |
F02 |
Gruppeskema |
-
-
Billeder
» Lysbilledshow
|
 | Mindst en nulevende person er tilknyttet dette - detaljer er udeladt.
|
 | Christine Marie
Christine blev enke i 1921, og da sønnen Christian byggede et husmandsbrug i Visby flyttede Christine ind.
I de første mange år, hjalp Christine med husholdningen, og når hun havde ledige stunder strikkede hun sokker til alle i familien. Hun reparerede også sokkerne ved at sætte nye hæle i.
Carla sov inde hos bedste, som hun kaldte hende, og havde stor fornøjelse af sin bedste. |
 | Christine Bohsen
Christine Marie Bohsen med datter, barnebarn og oldebarn.
De tre første hedder alle Christine Marie dog med forskellige efternavne, og det lille barn er Inge Marie |
-
| Notater |
- Christines far var smed og husmand. Han og hustruen fik syv børn, og Christine var nummer seks i rækkefølgen.
Da Christine var 11 år, mistede hun sin mor. Hun skrev i en salmebog: ”Denne salmebog har jeg Christine Marie Bossen, født 20. maj 1864 arvet efter min moder Christine Marie Bossen, født Bock i Nørre Sejerslev den anden februar 1825. Død i Harres 18. januar 1876. Jordet den 23. januar 1876 i Brede Kirkegård.” Skrevet 10. oktober 1876.
Christine skriver hendes efternavn Bossen, og der er forvirring, i kirkebøgerne står der Bohsen, Bossen eller Boisen.
Christine blev konfirmeret tre år senere i Brede Kirke, og kom ud at tjene derefter.
Christine mødte Carl August og blev gift da Christine var 25 år.
Det har været små kår hun og Carl August levede under, der har hele tiden været arbejde nok at lave. Ikke desto mindre fik Carl August råd til at købe en Singer trædesymaskine, med bord og alt tilhørende. Den blev sendt med toget til Visby. Det betød at Christine gik fra Sønder Sejerslev iført træsko og med trillebør til Visby station, her blev symaskine læsset på trillebøren, og med fuldt læs gik Christine så hele vejen tilbage. En tur på sammenlagt 17 km grusveje. Ingen tvivl om at det har været en hårdt tur, men der har sikkert også været drømme om symaskinen og dens muligheder på vejen hjem. Christine var en lille kvinde, men hun har nok været ret sej.
Der var meget arbejde og en dag var Christine, Carl August og de to ældste piger i mosen for at grave tørv, Hansine skulle passe de to yngste drenge. Drengene fik fat i tændstikker og ulykkeligvis brændte hele huset. Symaskinen blev købt før 1905, hvor huset brændte, men heldigvis overlevede symaskinen branden.
Branden medførte at familien blev indkvarteret i et andet hus, og senere igen flyttede de alle til Kærgård. I Kærgård var det muligt at få arbejde, og hele familien bidrog med arbejdet på de store gårde.
I 1914 udbrød 1. verdenskrig og rigtig mange mænd fra familien blev indkaldt. Christines søn, Christian, blev sendt i krig som syttenårig. Hendes mand var fyldt 50 år, og blev derfor ikke sendt i krig. Krigen har været fuld af bekymringer, dels for dem man kendte der var i krig, og dels var det svært at få mad nok til alle. Christian vendte hjem igen, ikke uden ar på sjælen.
Christines ældste bror var draget til Nebraska, og nu snakkede sønnen Christian også om at rejse til den nye verden. Samtidig begyndte Christines mand at skrante, og han døde efter nogle års sygdom.
Christines søn Christian valgte derfor at blive boende hos sin mor hjemme i Danmark. Christian blev gift med Amalie, og da de byggede hus i Visby, flyttede Christine med. I mange år hjalp hun til med husholdningen, og samtidig var hun flittig gæst hos hendes børn rundt omkring. Hun har formentlig gået, og i visse tilfælde taget bussen.
Hun fik mange børnebørn, der var flere end 20, der voksede op, og hun strikkede strømper til dem alle. Når fødderne var slidt af strømperne, strikkede hun nye fødder i.
Hjemme fik Christian og Amalie også børn, og den ældste Carla boede inde hos sin bedste. Carla var rigtig glad for sin bedste, og diskuterede det tit med sin lillesøster Mary der var 7 år yngre end Carla. Da Carla voksede op, og skulle ud at tjene var Christina i mellemtiden blevet begyndende dement. Det medførte, at Mary måtte vogte meget over sine dukker, for ellers tog hendes bedste dem. Desuden skulle Mary passe på bedste, som gik hjemmefra. Derfor diskussionerne om hvor forskelligt de oplevede Christina.
Christinas svigerdatter Amalie blev gravid, og som fødslen nærmede sig, kunne hun ikke magte at passe sin svigermor, derfor blev Christina flyttet til noget familie i Ballum. Her døde hun kort efter. Barnet Amalie ventede var dødfødt.
Fra min moster Mary, som er nævnt ovenfor, har jeg hørt følgende historie om Christina: Christina havde en søster der blev gravid uden for ægteskab. Desværre var det ikke en god mand, han havde vist flere kvinder. Søsteren føder en pige, som bliver døbt Christina Marie Bohsen, så vores Christina får en navnesøster da hun er omkring 15 år. Jeg har ikke opsporet hvor den lille pige kommer hen, det ser ikke ud til at hun er en del af moderens familie fremover, så formentlig er hun kommet i pleje eller blevet bortadopteret.
Da vores Christina blev gammel, og også dement, begyndte hun at stikke af fra hjemmet i Visby, hun gik mod Trøjborg, og hun sagde hun skulle have sit barn med sig. Hun gik jo også og tog Marys dukkebørn, men Christina blev fundet hver gang, og bragt hjem, men hun ønskede at ”få sit barn med sig”. Da hun dør i december -44, går der en uges tid, og så dør hendes barnebarn, det barn Amalie var gravid med.
Moster Mary sagde: ”Så hun fik sit barn med sig”:
|
|
|
= Link til Google Maps