|
|
Match 51 til 100 fra 226
| |
Notater |
Knyttet til |
| 51 |
Else Cathrine Christensdatter
| Else Cathrine Christensdatter
|
| 52 |
Frederiche Christensdatter | Frederiche Christensdatter
|
| 53 |
Marie Christensdatter | Marie Christensdatter
|
| 54 |
Mette Christensdatter
| Mette Christensdatter
|
| 55 |
Mette Kirstine Christensdatter
| Mette Kirstine Christensdatter
|
| 56 |
Abraham Christensen
| Abraham Christensen
|
| 57 |
Casper Christensen | Casper Christensen
|
| 58 |
Hans Christensen | Hans Christensen
|
| 59 |
Jørgen Christensen | Jørgen Christensen
|
| 60 |
Jørgen Chr. Christensen (Mæster)
| Jørgen Chr. Christensen
|
| 61 |
Niels Christensen
| Niels Christensen
|
| 62 |
Cathrine Christophersdatter
| Cathrine Christophersdatter
|
| 63 |
Kirsten Christophersdatter
| Kirsten Christophersdatter
|
| 64 |
Mette Christophersdatter
| Mette Christophersdatter
|
| 65 |
Hans Christophersen | Hans Christophersen
|
| 66 |
Oline blev født 1853 i Vejstrup af en ugift mor. Da Oline var 26 år blev hun gravid og fødte en pige, Caroline, og faderen vedkendte sig ikke slægtskabet.
Oline var derfor nødt til at finde et sted, hvor hun kunne arbejde og have datteren med sig. Det sted fandt hun på Hundsbæk Mark, og her fandt hun også sammen med Iver, som hun blev gift med i 1880.
Sammen med Iver fik hun børnene Magdalene og Kristian.
Oline har formentlig ikke haft et let liv, det har været svært at blive alenemor på den tid. Med Iver fik hun et mere stabilt hjem, men det har sikkert været et hjem, der var præget af mangel på overskud. Derudover må der have været en del sorg i hjemmet. Året inden vielsen havde Iver mistet sin søn Christen, og deres fælles datter døde da hun var tolv år.
Oline døde da hun er knap 48 år gammel i 1901.
| Oline Marie Jensen Dall
|
| 67 |
Boy og Ester Ebes fik sammen 1 barn, nemlig Christian Bossen. Boy Jensen døde d. 9-02 1833, da Christian var 9 år, og Ester måtte så tage sig alene af sin søn til han var voksen.Ester Ebes er begravet i Neukirchen | Ester Ebes
|
| 68 |
Sine kom fra en velanset familie, hendes far Frederik var en driftig mand, i starten var han boelsmand, senere gårdejer. Frederik var også var aktiv i sognet, han var sogneforstander i en periode. Sine blev født på en gård der hed Højgård, men da hun var 3 år, købte hendes far Snogholm, og her voksede hun op som den næstyngste af børnene.
Snogholm er en gård, med tilhørende marker, moser og skov, selv en helligkilde hører til gården.
Da Sine er 17½ år gammel bliver hun gift med Peder Jensen. Det er meget sandsynligt at ægteskabet var en form for kontrakt som vedrørte ægteskab og ejendom. Peder var 14 år ældre end Sine, samme forskel i alder er der hos Sines forældre.
Da Sine blev gift overtog hun og Peder gården Snogholm, samtidig blev Sines forældre boende på aftægtsvilkår. Sines mor døde dog allerede året efter vielsen. Ved folketællingen i 1860 fremgår det, at Sine og Peder boede på Snogholm, desuden var der Sines far, Sines lillebror der er ansat og yderligere en tjenestepige.
Sine oplevede at miste to børn, inden hun fik Bodil Marie næsten fem år efter hun blev gift. Der gik lang tid mellem hendes næste to børn, Jens kom otte år efter Bodil Marie, og der gik yderligere 8 år inden Johanne blev født.
Da datteren Bodil Marie blev gift med Mads Peter, flyttede Peder og Sine ind i et hus i Smidstrup. Her levede de sammen til Peder døde i 1894. Sine blev boende i en del år, de allersidste år boede hun igen på Snogholm hos datteren.
| Sine Frederiksen
|
| 69 |
Vi ved ikke meget om Juliane. Hun havde arbejde på et tidspunkt på gården "Kalk", som var en større gård i Kaliningrad. Her blev hun gravid, og var formentlig alene med drengen.
Christian Schubert fortalte, at hans far var enebarn, at Juliane kun fik Carl August. Christian fortalte endvidere, at Juliane var gift og derfor fik efternavnet Gebien. Ægtemanden var i krig og han vendte ikke tilbage.
Da Carl August blev født, var der en fadderskabssag, men det var ikke sandsynligt at Julianes mand var faderen. Carl August fik derfor efternavet Schubert, som var Julianes pigenavn.
Vi ved ikke om Juliane har levet efter at Carl August er rejst vestpå, og vi ved heller ikke om hun blev gift igen. Af sønnens papirer ved hans bryllup stod Juliane som enke. | Juliane Wilhelmine Gebien
|
| 70 |
Mads Christian Ulrik Gram er født i Ringkøbing og uddannet væver i Middelfart, har taget eksamen i Odense 8 år før han indgår ægteskab. Ved folketællingen i 1840 er Mads Christian anført som væver, men senere virker det som om, han lever af landbruget. Formentlig har han kombineret de to erhverv.
Et halvt år efter vielsen med Dorte Nielsdatter, bliver deres ældste søn Niels Madsen Gram født. Foruden Niels får de syv andre børn. Da Niels er omkring 1½ år gammel, kommer han i pleje hos hans mormor og morfar, Ane Marie Sørensdatter og Niels Nielsen. Årsagen til at han kommer i pleje er formentlig, at der er en lillesøster på vej, samtidig fremgår det af folketællingen 1840, at de to familier er naboer. Bedsteforældrene er ikke helt alene om at passe Niels, mosteren Maren bor stadig hjemme. De to familier fortsætter ikke med at være naboer, men Niels forbliver hos mormor og morfar indtil de dør, da er Niels 9 år gammel. Da morfar dør, står der ved hans begravelse, at han har været syg gennem længere tid, og ved mormors begravelse tre måneder senere står der, at hun har ombragt sig i formørket sindstilstand. Måske har det ikke været så nemt for den lille dreng.
Efter bedsteforældrenes død kommer han sikkert ud for at tjene, det ser ikke ud til at drengen flytter hjem.
Flere år senere køber Niels Madsen Gram en ejendom af hans far, og flere ting viser, at han har bevaret kontakten med forældrene.
Ved folketællingen 1890 bor Mads Christian og Dorte sammen med sønnen Karl Frederik. Det er forældrene der ejer huset, og både Karl Frederik og Mads Christian står opført som vævere. Mads Christian er dog gået på aftægt, men han arbejder måske stadig?
Da Mads Christian dør i 1893, står der at han er aftægtsmand hos sønnen Søren. Jeg kan ikke se nogen steder om Dorthe bor samme sted, men mon ikke? Hun dør fire år efter Mads Christian. | Mads Christian Ulrik Gram
|
| 71 |
Bodel Hansdatter | Bodel Hansdatter
|
| 72 |
Niels og Kirsten bliver gift, da Kirsten er 21 år gammel, og indtil hun dør i 1878 får hun 8 børn der lever. Hun dør formentlig som følge af den sidste fødsel, hun har en søn der bliver begravet udøbt 4 marts 1787, og hun bliver selv begravet ugen efter samme år. Kirsten efterlader Niels med 8 børn, den ældste hedder Karen og hun er gift og bor med sin mand, på gården sammen med faderen. | Kirsten Hansdatter
|
| 73 |
Marie Hansdatter
| Marie Hansdatter
|
| 74 |
Jørgen Hansen
| Jørgen Hansen
|
| 75 |
Jørgen Hansen
| Jørgen Hansen
|
| 76 |
Maria Dorthea blev født i Risum i Nordvest Tyskland, i 1815. Jeg har ikke fundet vielsen. Sammen med Anders fik hun fire sønner og en datter.
De har sandsynligvis begge arbejdet hårdt for at få føden ud af jorden til hele familien.
Maria døde kort tid før hun kunne være fyldt 70 år.
| Maria Dorthea Hansen
|
| 77 |
Lindknud kirkebog 1814-1825, opslag 11 | Cecilie Iversdatter
|
| 78 |
Lindknud kirkebog 1793-1814, opslag 41 | Karen Iversdatter
|
| 79 |
Lindknud kirkebog 1793-1814, opslag 45 | Kjersten Iversdatter
|
| 80 |
Jørgen blev født 21. november 1816 i Lindknud. Der var to ældre søstre, da han blev født, og senere fik han endnu en søster. Faderen var husmand og levede af sin jordlod.
Ved konfirmationen fik Jørgen bedømmelsen kundskab G opførsel MG.
Jørgen var formentlig ude at tjene mindst to steder. Da han var 15 år opholdt han sig et års tid på Nebel Mølle, senere flyttede han til Toftlund, hvor han boede i to år.
Jørgen blev gift med den fem år yngre Inger Maria Nielsdatter i Horne kirke, november 1843.
Det ser ud som om Jørgen og hans hustru overtog hans fødehjem i forbindelse med deres vielse, og to år efter ved folketællingen i 1845 fremgår det, at der i huset boede Jørgen, Inger Marie, deres søn Iver på 1 år, samt Jørgens forældre der levede på aftægt i huset
Familien blev boende i huset i mange år, og familien voksede støt, de fik i alt syv børn, som alle nåede voksenalderen. I 1870 boede de tre yngste stadig i huset, og desuden drengen Jørgen Iver Jørgensen, ved denne folketælling står han som deres eget barn, senere folketælling som plejebarn.
Jørgen Iver Jørgensen var Jørgen og Inger Marias barnebarn. Grunden til at Jørgen Iver boede hos bedsteforældrene skal ses i den unge families situation, deres søn Iver Jørgensen arbejdede på Vejen Mølle. På den tid var det ikke usædvanligt, at man arbejdede fra kl. 6 om morgenen til kl. 19 om aftenen, seks dage om ugen. Det er derfor tvivlsom om Iver Jørgensen kom hjem hver dag, han havde 9 km hver vej. I hjemmet var Ivers hustru Lene, der der formentlig var svagelig, hun døde i 1873 af tæring, og to børn Chresten født februar 1869 og Ane Marie født i august 1870. Så en familie i klemme, som bedsteforældrene hjalp ved at tage den ældste søn i pleje.
Ti år senere 1880 var Jørgen Iver stadig hos bedsteforældrene.
Jørgen mistede sin hustru Inger Maria i 1885, og det ser ikke ud til at han fandt en ny ægtefælle. I 1900 boede han i sit eget hus, hvor der også boede en familie, far mor og barn, som dog ikke ser ud til at være familie.
Jørgen levede til 1910, de sidste år af sit liv blev han alderdomsunderstøttet af sin svigersøn. Jørgen blev 93 år, han døde i Lindknud.
| Jørgen Iversen
|
| 81 |
Maren Jensdatter | Maren Jensdatter
|
| 82 |
Boy blev gift i Neukirchen d. 27 februar 1789, da han var 35 år, med Cathrina Sønnichsen. I ægteskabet var der tre børn, men den 11. januar 1821 døde hustruen. Enkemanden Boy Jensen giftede sig igen den 12 april 1822, 57 år gammel, med Ester Ebes. | Boy Jensen
|
| 83 |
Niels Jensen | Niels Jensen
|
| 84 |
Peder Jensen blev født ind i en familie med en storesøster, og senere fik han en lillesøster. Der kan have været flere søskende. Familien boede på en gård, og der var råd til tjenestefolk. Peders mor døde i en ung alder, hun blev 36 år, og Peder var knap 11 år gammel, da det skete.
Fire år senere ved næste folketælling, havde Peders far ikke giftet sig igen, Peder var på det tidspunkt 15 år, og både hans storesøster og lillesøster boede hjemme, desuden er der tre tjenestefolk.
Ved konfirmationen må man gå ud fra, at han var en fornuftig ung mand, ifølge karaktererne.
Da Peder lige var fyldt 18 år, døde også hans far.
Peder kom til at deltage i treårskrigen. Treårskrigen foregik fra 1848 -1850, og kort fortalt gik striden ud på, at hertugdømmerne i syd gjorde oprør mod den danske konge, der på sin side ønskede at bevare Danmark til Ejderen.
Jeg er i tvivl om hvor lang tid Peder deltog aktiv i krigen, han har været på lazaret i Flensborg, men han blev ikke såret i krig. Da krigen sluttede, var Peder 25 år.
Peder forblev ungkarl indtil han var 31½ år gammel, hvor han giftede sig med Sine der var 17½ år. Det er nærliggende at antage, at brylluppet var mere en praktisk foranstaltning end en kærlighedshistorie, alene ud fra brudens unge alder at dømme.
I forbindelse med Peders fars død ti år tidligere, har Peder formentlig en arv. Samtidig med vielsen overtager Peder og Sine gården Snogholm af Sines forældre, samtidig med at der aftales aftægtsregler for Sines forældre. På den måde kom Sine til at leve videre på fødegården sammen med hendes forældre, og nu også med en mand.
Aftaler af den karakter var ikke usædvanlige, slægten og dens ejendomme var vigtige, vigtigere end individet. Ægteskaber startet på denne måde, betyder ikke at vi i dag kan tolke om det har været et godt eller dårligt ægteskab, lige som nutidens kærlighedsægteskaber heller ikke nødvendigvis medfører et lykkeligt ægteskab. Starten på ægteskabet blev svært på det personlige plan. Lidt mere end et år efter vielsen, blev deres første søn født, han døde otte uger gammel. De måtte igennem endnu et tab af et lille barn, en pige der blev næsten 5 måneder gammel.
Deres datter Bodil Marie blev født fem år efter de blev gift, og hun var en stærk pige. Senere fik de et dødfødt drengebarn og endelig kom også Jens og Kirsten.
Gården blev drevet af Peder, Sine og tjenestefolk, indtil datteren Bodil Marie giftede sig med Mads Peter. De købte Snogholm. Peder og Sine flyttede ind til Smidstrup i et hus, og levede af deres formue.
Peder døde 68 år gammel, og Sine boede alene i en række år, inden hun flyttede ind på Snogholm igen og boede sammen med hendes datter Bodil Marie og Mads Peter.
| Peder Jensen
|
| 85 |
Kjeld Peter Jepsen | Kjeld Peter Jepsen
|
| 86 |
Knud Olesen Jepsen | Knud Olesen Jepsen
|
| 87 |
Mortensen Jepsen (1852-)
| Laurids Mortensen Jepsen
|
| 88 |
Lene var Jeppe og Ane Sophies første barn, senere kom der 4 yngre søskende. Lenes forældre var husmandsfolk, havde et mindre sted i Læborg, betegnet Skovdallund. Lenes far døde da han var 46 år gammel, og Lene var da 13 år. Lenes mor stod med fem børn, der var ukonfirmerede, så Lene har sikkert fået et stort medansvar. Da Lene blev konfirmeret boede hun stadig hjemme, men kort derefter kom hun ud at tjene hos Hans Hansen, som var skolelærer og kirkesanger.
Lene møder den jævnaldrende Iver, da hun er omkring 20 år og hun blev gravid. Det var ikke helt planlagt, men de enes om at blive gift, men sønnen Jørgen blev født april måned og vielsen kom i stand i maj måned 1866, så rækkefølgen var ikke helt traditionel. Jørgen blev døbt ugen før vielsen. Således kunne de to på 22 år starte deres nye liv.
Det var ikke helt nemt for de unge mennesker, de boede i et lille hus, hvor der også boede en anden familie. Iver kunne ikke få arbejde lige rundt om hjørnet, så han arbejdede i 1970 som daglejer ved Vejen Mølle, ca. 10 km fra hjemmet, hvilket nok har betydet at han ikke har været hjemme hver dag. Samtidig viste det sig, at Lenes helbred ikke var for godt, hun fik arrangeret at Jørgen på knap fire år kom i pleje hos farfar og farmor, mens Lene tog sig af sønnen Christen.
Lenes hverdag bestod af at passe huset og børnene, måske har der været et stykke jord til stedet, hvor hun kunne dyrke nogle grøntsager, og måske havde hun også høns. Det er rent gætværk, men hun var alene om mange af de daglige opgaver. 1½ år efter Lene havde født Christen kom datteren Ane Marie til.
Lene blev ikke gammel, hun døde 28 år gammel af tæring, formentlig havde hun tuberkulose, og har døjet med udtæring i flere år. Lene efterlod sig tre børn i alderen 3-7 år.
| Lene Jepsen
|
| 89 |
Maria Jepsen | Maria Jepsen
|
| 90 |
Morten Lauridsen Jepsen | Morten Lauridsen Jepsen
|
| 91 |
Niels Jonsen
| Niels Jonsen
|
| 92 |
Christiane Jørgensdatter
| Christiane Jørgensdatter
|
| 93 |
Christiane Jørgensdatter
| Christiane Jørgensdatter
|
| 94 |
Jensine Jørgensdatter | Jensine Jørgensdatter
|
| 95 |
Johanne Jørgensdatter | Johanne Jørgensdatter
|
| 96 |
Johanne Jørgensdatter | Johanne Jørgensdatter
|
| 97 |
Kirsten Jørgensdatter
| Kirsten Jørgensdatter
|
| 98 |
Mette Jørgensdatter:
| Mette Jørgensdatter
|
| 99 |
Udøbt pigebarn | Udøbt Jørgensdatter
|
| 100 |
Ane Marie er min oldemor. Jeg har ikke hørt meget om hende i min barndom, kun at hun døde tidligt.
Som historien har rullet sig ud, går det op for mig, at hun levede et liv med megen sorg og svigt.
Ane Marie blev født om efteråret i 1870. Hun havde en storebror Jørgen, som boede hos deres farfar og farmor. Faderen, Iver, var sjældent hjemme, han arbejdede på Vejen Mølle, og der kunne godt gå lang tid imellem han kom forbi. Mor, Lene, var der, og så var der Christen, som var 1½ år ældre end Ane Marie. De boede på et husmandssted, og Ane Maries mor havde travlt med passe ude og inde, der har formentlig være nogle høns, og et jordlod der skulle give mad til hele året. Ane Maries mor var ikke stærk, hun gik og hostede, havde svært ved at få luft og blev svagere. Da Ane Marie var 2½ år gammel, døde hendes mor. Det var naturligvis en katastrofe for hele familien.
Ane Marie og Christens faster Hanne Marie flyttede ind i huset, hun var højgravid, og hun havde ingen far til barnet. De fik det bedste ud af det, børnene fik en voksen kvinde ind i huset, Iver fik en husholderske og Hanne Marie fik tag over hovedet til hende selv og hendes barn. Iver stoppede med at arbejde på Vejen Mølle, men fik arbejde som daglejer i nærheden.
Det gik på den måde i nogle år, men så begyndte det at blive svært for Christen, han blev syg og fik væske i hele kroppen, og i august 1879 døde han. Det må have været ubærligt for Ane Marie, med kun 1½ års forskel, var de næsten tvillinger, og de havde sammen kendt sorgen i hjemmet.
Året efter i 1880 giftede Ane Maries far sig med Oline. Hun havde en datter på to år, Caroline, som flyttede med ind i huset.
Hvornår Hanne Marie og hendes datter flyttede ud, ved jeg ikke, Hanne Marie blev gift med Frederik i 1888, og fik en søn med ham.
Iver og Oline fik en datter i 1881 og en søn i 1888.
På det tidspunkt havde Ane Marie været ude at tjene i flere år, hun kom sikkert ud at tjene da hun var cirka tolv år.
Blandt andet kom hun til at tjene i Malt sogn, og her mødte hun en mand, som hun blev gravid med. Ane Marie var da 19 år. Han var ikke interesseret i hendes barn, eller i hende, så Ane Marie tog hjem, og blev der indtil hun havde født sin datter Petrea i 1890.
Petrea kom i pleje hos en familie der boede i nærheden af barndomshjemmet. Jeg tror ikke Ane Marie siden har haft kontakt med Petrea, og jeg tror ikke Ane Maries børn der blev født senere, vidste at Petrea fandtes. Jeg kan se, at Petrea klarede sig godt, blev gift og fik 9 børn.
Det var ikke en nem tid for Ane Marie, men hun havde ikke mulighed for at varetage et barn, når hun ikke havde en mand. Da Petrea havde fået et hjem, søgte Ane Marie derfor igen arbejde, og kom til Sekær, som ligger 16-17 km fra hendes hjem.
Her mødte hun en tjenestekarl ved navn Christen Jørgensen Sørensen.
Ane Marie og Christen fandt sammen, de havde måske et fællesskab omkring at miste en forældre i en tidlig alder, idet Christen mistede sin far, da han var tre år. Under alle omstændigheder blev Ane Marie gravid, og de to blev gift juni 1892, og i september fødte Ane Marie sønnen Synke.
I de år flyttede mange fra landet til byerne, hvor der var masser af arbejde at få, og det gjorde Christen og Ane Marie også, de flyttede til Esbjerg. Her blev deres fire piger født, Meta i 1895, Ida i 1897, Anna i 1899 og Johanne i 1902. Jeg kan spore, at de har boet mindst 5 forskellige steder i perioden fra 1895 til 1902. Christen arbejdede som ufaglært ved murerfaget, ved folketællingen 1901 stod han som arbejdsløs. På den tid var det almindeligt at man kunne bo i nybyggede huse, gratis eller til lav husleje, mens bygningerne gassede af. Under alle omstændigheder må det have været frygtelig rodet, at flytte fra sted til sted med små børn, der samtidig skulle tages vare på.
Det gode forhold mellem Ane Marie og Christen varede ikke ved. Hvad der skete mellem de to er svært at sige, Ane Marie udtalte på sygehuset, at hun var en ”forladt hustru”. I hvert fald har hun stået i en ganske forfærdelig situation med 5 børn hun havde ansvaret for. I 1906 var der en folketælling, og det fremgår at Synke var blevet adopteret af Ane Maries faster Maren. Selv boede Ane Marie i Fredericia med hendes 4 piger hos en stenbrolægger, og hun stod opført som husholderske.
Det vil være gisninger at kaste sig ud i hvad Ane Marie har måttet ofre for at få rolige forhold for hendes piger, men mit gæt er, at det har været meget vigtigt for hende, at få stabiliseret familien.
Ane Marie levede ikke så længe, hun døde i sommeren 1909, hun havde fået en akut nyresygdom, og blev indlagt på sygehuset, men døde efter kort tids sygdom.
Det lykkedes hende at skabe rolige og stabile forhold for hendes børn, men hun fik ikke mulighed for at følge dem ind i voksenlivet. Synke var næsten 17 år, men ingen af pigerne var blevet konfirmeret. De blev spredt, jeg antager at den ældste datter kom ud at tjene, Ida kom i pleje samme sted som Synke havde været. Anna kom i pleje to forskellige steder og Johanne har jeg ikke kunnet finde. Christen blev erklæret uegnet til at varetage børnene, og de hørte ikke fra ham siden.
| Ane Marie Jørgensen
|
|
|
