|
|
Match 201 til 226 fra 226
| |
Notater |
Knyttet til |
| 201 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 202 |
Kaj Schubert blev meget interesseret i slægten og han har brugt tid på at køre rundt, tage billeder og tale med de ældre i slægten. Kaj var meget venlig til at fortælle videre, og en del af min viden om slægten stammer fra Kaj. | Kaj Verner Schubert
|
| 203 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 204 |
Christian og Amalie Schuberts første datter, der kun levede i 4 dage.
Den lille pige blev begravet den dag Amalie fyldte 23 år. | Udøbt Schubert
|
| 205 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 206 |
Hører til i egnen omkring Königsberg. Ifølge historien var han soldat og døde i krig. Hans kone fødte en søn, og der har været tvivl om hvorvidt han nu også kunne være far til sønnen, Carl August (4) . Carl August bliver døbt Schubert til efternavn, og han mor står med Gebien til efternavn.
Der står i kirkebogen for Brede kirke, om Carl August Schubert ved hans bryllup:
Ungkarl arbejdsmand Carl August Schubert, uægte søn af enken Juliane Wilhelmine Gebien, født Schubert, i Kalk Østpreussen. | Udøbt Schubert
|
| 207 |
Gudrun er tilsyneladende enebarn i Andreas og Metas ægteskab. Hun har god kontakt til familien i Alminde, Anna og Niels. Hun har taget en del billeder af hendes fætter Egon, og hun sender ham et billede af sig selv, der er taget ved hendes konfirmation.
Gudrun bliver kaldt Musse, og hun kommer til at arbejde med modetøj, hun kan tegne tøj, men hun syr ikke tøj.
Da hun er 23 bliver hun gift med skuespilleren Eigil Reimers, det er i året 1938, samme år som hendes far og mor begge gifter sig i deres andet ægteskab.
Gudrun og Eigil får sammen et barn, Ole, i 1939. De bliver skilt i 1943, så ægteskabet varede ikke så længe.
I familien hedder det sig, at Gudrun dør tidligt, imellem 1944 og 1948,men jeg har ikke kunnet finde hendes død.
Det viser sig, at det er en god grund til, Gudrun dør nemlig slet ikke så tidligt. Ifølge et barnebarn til Gudrun, dør hun først omkring 1980.
Ingen tvivl om, at der har været nogle barske år for Gudrun, hun mister sin mor, bliver skilt og får ikke forældremyndigheden over sønnen.
| Gudrun Schønemann
|
| 208 |
Ane Marie Sørensdatter | Ane Marie Sørensdatter
|
| 209 |
Anders Sørensen blev født i Tjæreborg som søn af Søren Christensen Bork og hustru Johanne Andersdatter. Muligvis som den ældste søn. Faderen var almisselem, og man må antage, at det har været meget fattige vilkår.
Ved konfirmationen fik Anders gode anmærkninger for opførsel og færdigheder.
Da Anders var 39 år, fortæller folketællingen, at han var gift med en seks år ældre Maria, og de har tilsammen 5 børn, og desuden bor Anders´ mor også hos dem.
De har tidligere flyttet lidt rundt, deres ældste søn blev født i Risum, i det nordvestlige Tyskland, de næste to børn blev født på øen Føhr, og de sidste to blev født i Tjæreborg, hvor familien blev boende resten af livet.
Det ser ud til, at de levede af det landbrug der var på Tjæreborg Mark, og i 1870 stod Anders som Landmand.
Ved begravelsen stod hans beskæftigelse som husmand.
Meget tyder på, at Anders trods en vanskelig start fik mulighed for at skabe et udkomme til familien.
| Anders Sørensen
|
| 210 |
Anders Christian Sørensen blev født et halvt år efter at Sønke og Mettes vielse. Anders voksede op i et hjem der i starten lignede de fleste hjem. Hjemmet var helt sikkert fattigt, men de var heller ikke de eneste der ikke havde ret meget. Faderen var blikkenslager, og havde dog et erhverv. Da Anders var seks år, mistede han sin far, der døde af tyfus. Herefter blev livet mere broget for Anders, han fik med få års mellemrum flere hel- og halvsøskende.
I 1893 giftede Anders sig med Abelone. På det tidspunkt boede det unge par i Esbjerg.
Anders var fadder til et af Jørgines børn, Alfred. Foruden Anders var også Christen fadder. De tre søskende har holdt kontakten, i hvert fald i de første år, efter de var flyttet hjemmefra.
Det er meget sandsynligt, at det var Anders der fortalte lillebroderen Chresten til at flytte til Esbjerg, senere ser det ikke ud til, at de havde kontakt.
Anders blev skilt fra Abelone, og jeg ved ikke om der var børn i ægteskabet, ej heller om Anders fandt sig en kone senere.
Jeg har ikke fundet ud af hvor gammel Anders blev, han døde før 1943.
| Anders Christian Sørensen
|
| 211 |
Anna blev født i Svensgade, Esbjerg, hun var det 4. barn, og fik senere en lillesøster. Anna havde en omtumlet tilværelse i Esbjerg, familien flyttede mindst 5 gange i de få år de boede i byen. Hendes far oplyst til folketællingen, at han var arbejdsmand ved murerfaget.
Der var meget rod i familien, og det ses på de begivenheder der skete i de første år af Annas liv. Lillesøster Johanne blev født i 1902, og et år efter blev Anna vaccineret mod Kobber i Kolding. Så da har familien forladt Esbjerg, og det er mest sandsynlig, at faderen ikke fulgte med familien.
Ved folketællingen i 1906, stod der ved Annas bror Synke, at han var adopteret af fasteren Maren. Faster Maren og onkel Niels, havde formentlig også adopteret Synkes kusine Ane.
I 1906 var Annas mor er alene med børnene, folketællingen fortæller, at hun var husbestyrerinde hos Rasmus Eriksen, der var stenbrolægger, og boede i Fredericia. Anna boede i huset sammen med hendes mor, og hendes tre søstre.
Det varede lige til 1909, hvor Annas mor blev syg, og døde på hospitalet. Så 9½ år gammel, måtte Anna endnu en gang se familien blive splittet, denne gang i alle retninger.
Anna kom i pleje, først i et plejeforhold der varede i 6-7 måneder. Ved den anledning skrev myndighederne, at Annas far var en dårlig person. Efter det første sted, kom Anna i pleje hos en familie i Ødis. Her fik Anna nogle gode år, hendes plejebror beskrev, at hun var umiddelbar og munter da hun kom til familien første gang. Hun bevarede kontakten med familien i mange år efter.
Efter konfirmationen kommer Anna ud for at tjene.
Anna lærer Niels at kende i Ødis, hvor han arbejdede.
I deres forlovelsestid var de sammen om at se Christian X ride over grænsen i 1920 ved genforeningen.
Sammen havde de et husmandssted i Alminde, hvor deres tre børn blev født. En lang årrække var det en god og tryg ramme om familien.
Da de måtte opgive husmandsstedet i Klattrup, flyttede de til Ikast, her indretter Anna pensionat for unge kvinder, som kom og spiste deres middag hos hende. Hun lavede god mad.
Anna besøgte jævnligt hendes mors gravsted i Fredericia og hun havde også kontakt med hendes søskende, og hendes morbror.
Anna var hele livet troende, og havde stærke meninger om hvordan livet skulle leves efter gode kristne værdier. Hun fandt en stærk støtte i Niels, og de to fik rigtig mange gode år sammen. Da han døde, mistede Anna lysten til livet, og hun døde tre uger senere. | Anna Sofie Sørensen
|
| 212 |
Christen blev født i Kolding, og han blev hjemmedøbt kort efter. Forældrene var blikkenslager Sønke Christian Sørensen og hustru Mette Jørgensen. De var blevet gift tre år tidligere, og Christen havde en ældre storebror, der hed Anders, to år senere fik Christen en lillesøster, Jørgine. Det er lidt underligt, men Christen var endnu ikke døbt i kirken, da Jørgine blev døbt.
Året efter døde Christens far af tyfus, da Christen var 3½ år gammel. Christen fik endnu en lillesøster, hun blev født 1 år og 1 måned efter faderens død, og samtidig med hendes dåb, blev Christen endelig døbt rigtig, 4½ år gammel.
Christen blev konfirmeret og kom ud at tjene, blandt andet kom han til Sekær, hvor han mødte Ane Marie. Ane Marie blev gravid, og de giftede sig i Holsted Kirke
Deres første søn blev født, og snart derefter flyttede den lille familie til Esbjerg. Der kom yderlig fire piger mens de boede i Esbjerg. Christen havde sikkert hørt om byen der var under opbygning, og at der var arbejde nok at få. Christen fik arbejde som arbejdsmand ved murerfaget, og det har været hårdt fysisk arbejde. Ved folketællingen i 1901 var Christen arbejdsløs.
Familien flyttede meget rundt, måske blev de smidt ud af lejligheden fordi de ikke kunne betale, eller måske kunne de bo billigt i de nyopførte bygninger, mens husene ”gassede” af.
I 1903 var Christen og Ane Maries ægteskab færdigt, de blev ikke formelt skilt, men Ane Marie flyttede med børnene til Kolding, og kort efter flyttede hun til Fredericia.
Hvad Christen lavede i årene 1903-1909 er ikke kendt. Da Ane Marie døde i 1909 og en af døtrene skulle i pleje, beskrev myndighederne Christen som en ”dårlig person”, der ikke var i stand til at varetage børnene.
Det næste jeg fandt om Christen, var en efterlysning af ham i 1916, politiet ville gerne have fat i ham, på grund af et tyveri. I den forbindelse blev det fortalt, at Christen var daglejer ved statsbanerne.
Det ser ud til at Christen faldt til ro, da han kom til Lolland, her mødte han Agnieszka Sternal. De mødte formentlig formentlig på en større gård, der hed Aggerup, hvor Christen arbejdede de næste 20 år.
Christen var næsten 50 år, og Agnes, som hun blev kaldt, var 24 år yngre. Hun var alene med en datter, Stanislawa, som var født i 1915.
I 1920 blev de to gift. Kort tid inden havde Agnes født en søn Josef, og efter dåben fik han tilføjet navnet Sørensen.
De fik flere børn; Anders Kristian i 1922, Esther i 1927 og Willy i 1929.
Agnes ældste datter Stanislawa blev gravid da hun var 17 år i 1932, hun fødte drengen Poul Erik. Christen og Agnes tog Poul Erik til sig som plejebarn. Da var Christen næsten 60 år, men Agnes var jo en del yngre, og havde åbenbart kræfter til endnu et barn i hjemmet.
Christen blev en ældre mand, han døde i 1950, 79 år gammel. Agnes levede indtil 1985.
Det var en stor opdagelse for mig, at Christen fik et meget anderledes liv efter han forlod Ane Marie. Det virker som om han blev mere stabil, og holdt ved sin familie.
Jeg tror ikke min farmor, hans datter, kendte til hans liv og nye familie, og min far kendte ikke til halvfætre og halvkusiner.
| Christen Jørgensen Sørensen
|
| 213 |
Hans Sørensen var formentlig den sidste af Anders og Maria Dortheas børn, han var det femte barn. | Hans Sørensen
|
| 214 |
Ida blev født i Esbjerg, og som hendes søstre fulgte hun med i alle flytningerne, og levede en omtumlet tilværelse i Esbjerg.
Ida var 12 år da hendes mor døde, og Ida kom i pleje i Brørup, hos hendes morfars søster Maren. Det er i samme familie, som hendes bror Synke også blev adopteret ind i.
Ida var ikke det eneste barn der var i pleje, der var også en slægtning mere, Ane Jørgensen.
Måske flyttede Ida til København fordi hendes søster Meta var der? I hvert fald fik hun arbejde på Carlsberg Bryggerierne og arbejdede dér i mange år. Hun blev gift med Johannes Oluf Julius Jensen, og de to boede i Andreas Bjørnsgade, tæt ved Meta og hendes mand.
Johannes var også bryggeriarbejder, men ikke for Carlsberg.
Ida og Johannes fik ingen børn. De havde en hund som betød alverden for dem.
Da Ida blev enke i 1962 fik hun et tættere forhold til søsteren Anna, og kom ofte på ferie i Ikast.
Jeg husker Ida som et festligt indslag, hun var rap i replikken og var ret hyggelig. Anna var ofte på vagt overfor Ida, som blev for åbenmundet ind imellem. Blandt andet ønskede Anna ikke der blev talt om forholdene i barndomshjemmet.
De to ret forskellige søstre hyggede sig dog sammen.
| Ida Marie Sørensen
|
| 215 |
Johanne blev døbt 16. juni 1902. Det er lige inden familien flyttede til Fredericia, og der er også en bemærkning tilknyttet dåben, nemlig at Johanne er noteret i Kolding Kirkes ministerialbog d 15/9 1902. Formentlig gik forældrene fra hinanden på det tidspunkt.
Johanne var 7 år, da hendes mor døde, og hun må været kommet i pleje, men jeg har ikke fundet ud af hvorhenne.
I 1926 blev Johanne gift med den fraskilte Peder Holm. Han var en del ældre end Johanne og havde fire børn i det første ægteskab.
Peder var kustode på Fredericia Bymuseum, og det fremgår af en avisartikel, at Johanne også var aktiv i arbejdet med at skaffe midler og besøgende.
Peder og Johanne fik ingen børn sammen.
Johanne havde kontakt med hendes søskende og har jo boet i samme by som Synke og senere også Meta. | Johanne Frederikke Iverine Jørgine Sørensen
|
| 216 |
Johanne var Anders og Maria Dortheas tredje barn, og deres eneste datter. Hun blev født på øen Føhr, og senere konfirmeret i Tjæreborg sogn.
Da hun var 26 år gammel, fødte hun en søn i Jerne sogn. Der var ikke nogen far, og sønnen opkaldte hun efter sin ældste bror, der var død fem år tidligere. Sønnen kom derfor til at hedde Sønke Christian Sørensen. Johannes far og svigerinde var blandt fadderne. Johanne fik yderligere en søn, uden en far til barnet, som blev døbt Anders.
Fem år senere blev hun gift med Hans Andersen Lunding, Hans var enkemand, og havde to børn fra ægteskabet, så Hans havde brug for en husbestyrerinde. Det blev Johanne der fik jobbet, hvilket betød, at hun kunne have Sønke og Anders med sig. Det må have været fornuftigt for begge parter, for et år senere blev de to gift, og sammen fik de yderligere fem børn.
Johanne mistede sin mand i 1919, på det tidspunkt var de flyttet til Rødding, og Johanne levede alene til sin død i 1928.
| Johanne Helene Sørensen
|
| 217 |
Jørgine Marie Magdalene Sørensen var Sønke og Mettes tredje barn. Jørgine oplevede en masse turbulens i sine tidlige år, dels flyttede familien meget, og dels mistede hun sin far da hun kun var lidt mere end et år. Da Jørgine var to år fik hun en lillesøster, og umiddelbart var der ingen far til barnet, så det må have været en drøj tid for børnene og for Jørgines mor.
Senere giftede Jørgines mor sig igen, og der kom yderligere 7 søskende.
Jørgine kom ud at tjene da hun var 16 år, måske før, men folketællingen fortæller at hun var i Brørup som 16-årig.
Som voksen blev Jørgine gift med enkemanden Mads Sørensen og sammen fik de 13 børn. Mads havde tre børn med i ægteskabet.
De blev gift i Folding, og boede der sammen. Senere da Jørgine var blevet enke, flyttede hun til Esbjerg.
Jørgine blev 69 år gammel.
| Jørgine Maria Magdalene Sørensen
|
| 218 |
Mads havde tidligere været gift med den fraskilte Abelline Losine Lauridsen, sammen havde de tre børn. Abelline blev ikke så gammel, så Mads stod med tre børn i alderen 3-9 år.
Det er dog noget senere han blev gift med Jørgine. De fik tilsammen 13 børn.
Måske er det på grund af de mange børn, at folketællingerne ikke altid stemmer med hensyn til alder og navne på børnene.
Mads døde i 1935. | Mads Sørensen
|
| 219 |
Meta blev født i Esbjerg, og er det andet barn af Christen og Ane Marie. Som hendes øvrige søskende, fik hun en fortumlet opvækst.
Det er meget sandsynligt, at hun kom ud at tjene, da moderen døde i 1909? Meta var da 14 år.
Meta blev gift med Andreas Peter Schønemann, og sammen fik de datteren Gudrun. Mens de var nygifte og indtil Gudrun blev voksen, boede de i København i Andreas Bjørnsgade, samme gade som Metas lillesøster Ida. Det er tænkeligt, at de to søstre har hjulpet hinanden undervejs.
Efter 23 års ægteskab blev Meta skilt og året efter blev hun gift igen med Peter Skaarup Laustsen. De to flyttede til Fredericia.
Gudrun bliver ikke så gammel, og jeg er usikker på om hun dør før Meta. I hvert fald er der noget der tyder på, at Meta har haft Gudruns søn i pleje i en periode omkring 1944.
Meta havde kontakt med hendes søskende, da de blev voksne.
I København boede hun som skrevet i nærheden af søsteren Ida, og i Fredericia havde hun mulighed for at omgås søsteren Johanne.
Meta blev 51 år, og i dødsannoncen står der at hun havde et dårligt hjerte, og døde på hospitalet. I kirkebogen står der, at hun døde af forgiftning. Dødsattesten viser at Meta døde af selvmord med sovemiddel, hun havde angiveligt igennem længere tid taget beroligende/bedøvende medicin. | Meta Magdalene Sørensen
|
| 220 |
S. Sørensen | S. Sørensen
|
| 221 |
Anders og Maria Dortheas fjerde barn blev døbt Severin Sørensen.
Jeg har ikke haft muilghed for at følge Severin, men i 1916 bor han i Findlandsgade i Esbjerg. På det tidspunkt er han aldersrenteyder, med en årlig indtægt på 200 kr. Hans arbejdsevne er nedsat, idet han har mistet højre fod.
| Severin Sørensen
|
| 222 |
Simon Christian Sørensen var Anders og Maria Dortheas anden søn. Han blev født på Føhr, og kom senere til Tjæreborg med familien.
Som voksen blev han gift med Anne Kirstine Mainer Poulsen, og de fik mindst to piger Marie og Kirstine.
Mens pigerne var små boede Simons forældre også hos Simon og Ane Kirstine.
Da Simons søster Johanne døde i 1928 blev Simon opført som Johannes far, formentlig fordi han har betydet meget i Johannes liv, og de efterlevende ikke helt havde styr på familieskabet.
Jeg ved ikke hvornår Simon døde.
| Simon Christian Sørensen
|
| 223 |
Sønke blev født i Risum, lige syd for Niebøl i Tyskland, og blev konfirmeret i Tjæreborg. Sønke var ældste barn af Maria Dorthea og Andreas. Senere fik han fire søskende. Der er ikke grund til at tro, at familien har haft ret mange penge at gøre med, faderen var i 1860 daglejer. Sønkes far var født i Tjæreborg, og hans mor var født i Risum, og et par af deres børn blev født på Føhr og Sønke blev tjekket for vaccine i Varde, så det var en familie der flyttede rundt i begyndelsen. Det ser dog ud til at Sønkes forældre blev i Tjæreborg fra 1860 og fremefter.
Sønke mødte pigen Mette som var tilflytter til sognet. De har muligvis gået i skole sammen, og på den måde lært hinanden at kende. Da vielsen mellem de to fandt sted i april 1968, skete det imidlertid i Næsbjerg Kirke, og både Mette og hendes far Jørgen Frederik Caspersen boede i Biltoft. Seks måneder blev deres første søn, Anders, født. Sønke og Mette flyttede en del rundt, de boede i Lindknud i 1868, i Lintrup i 1870, i Kolding i 1871, i 1873 var de rykket til Vorbasse, og året efter døde Sønke i Tjæreborg.
Sønke arbejdede som blikkenslager, og de flyttede formentlig rundt efter, hvor der var arbejde at få.
Sønke døde knap 29 år gammel af Tyfus og blev begravet i Tjæreborg, hvor hans forældre boede. Meget tyder på at hans hustru Mette, flyttede til Lindknud derefter, hvor hendes far boede.
| Sønke Christian Sørensen
|
| 224 |
Synke blev født et halvt år efter at Christen og Ane Marie blev gift, og han har dermed været anledningen til giftermålet.
Synke blev født i Seekær, Holsted sogn, hvor forældrene arbejdede, men familien flyttede kort derefter til Esbjerg, og Synke fik hurtigt fire mindre søstre.
Efter en omtumlet tid i Esbjerg, blev Synke adopteret af Niels Simonsen og hustru Maren, der er Synkes morfars søster.
Ved Synkes konfirmation i 1907, står skrevet, at hans far er død, hvilket ikke var tilfældet.
Synke blev gift da han var 19 år, med Marie Petronelle Martinsen, som kun var 16 år. Årsagen var at Marie ventede Henning, der blev født et par måneder senere.
Synke har måske i starten arbejdet som tjener på banegårdsrestauranten i Fredericia, men senere fik han arbejde på Loehrs fabrikker, hvor der blev produceret sæbe.
Synke og Marie holdt sammen, og fik yderligere to døtre.
Synke og hans søstre fik kontakt med hinanden i voksenlivet, de besøgte hinanden og skrev breve til hinanden.
Synke døde da han var 48 år gammel, i nekrologerne kan man se, at han var en afholdt medarbejder, og at han havde et roligt og godt væsen. Han led af forhøjet blodtryk, og døde på sygehuset af en hjerneblødning.
| Sønke Kristian Sørensen
|
| 225 |
Dåb: han døbes dom 20 p trinit, og det er Winter Olesens søn Ole af Rougsted der bliver døbt. Holdt af Hans Laurtis hustru ?
Vielse: Ungkarl Ole Wintersen (kan være den rette stavemåde) af Rourgsted og Pigen Anne Sophie Knudsdatter af ?? gift 8 nov 1779.
Samtlige personer i husstanden
Ved begravelsen står der Ole Wintersen af Rugsted mark, 82 år.
Vejle, Jerlev, Ødsted, Rougsted By, , 27. fam., FT-1801, B9145
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Winther 52 Gift Mand Husmand med Jord, Skræder.
Anne Sophie Knudsdatter 48 Gift Kone
Knud Olesen 14 Ugift deres Børn
Maren Olesdatter 12 Ugift deres Børn
Anners [ Olesen ] 8 Ugift deres Børn
Ole er fadder ved barnebarns dåb i 1818
Samtlige personer i husstanden
Vejle, Jerlev, Ødsted, Rugsted Bye, Et Boelssted, 2, FT-1834, C4644
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Knud Olesen 50 Gift Boelsmand
Maren Jensdatter 46 Gift Hans Kone
Ole Knudsen 19 Ugift Deres Børn
Jens Knudsen 17 Ugift Deres Børn
Søren Knudsen 11 Ugift Deres Børn
Jørgen Knudsen 10 Ugift Deres Børn
Anne Sophie Knudsdatter 16 Ugift Deres Børn
Bodel Dorthe Knudsdatter 8 Ugift Deres Børn
Kirstine Knudsdatter 6 Ugift Deres Børn
Kirsten Knudsdatter 4 Ugift Deres Børn
Anne Sophie Knudsdatter 80 Enke Huusfaderens Moder, der af ham forsørges | Ole Winther
|
| 226 |
Hun var dansk før 1864 og talte dansk i Isted. Carla mener hun meget tidlig blev enke og var husbestyrerinde, og på et eller andet tidspunkt flyttede til Højer
Ifølge en folketælling, blev hun kaldt Maria
Navn og at hun døde i Højer, fremgår af hendes datters begravelsespapier | Hedvig Maria Wilhelmine Würfel
|
|
|
