Nyheder:
   Efternavn:   Fornavn:
Login
Avanceret søgning
Efternavne
Hvad er nyt
Mest eftersøgte...
Billeder
Historier
Dokumenter
Videoer
Optagelser
Album
Alle medier
Kirkegårde
Gravsten
Steder
Notater
Datoer & Årsdage
Rapporter
Kilder
Arkiver
Statistikker
Skift sprog
Bogmærker
Kontakt mig



Notater


Match 151 til 200 fra 226

      «Forrige 1 2 3 4 5 Næste»

   Notater   Knyttet til 
151 Niels Marius Madsen er den yngste af Mads Peter Nielsen og Ane Malene Nielsdatters 6 børn.
Han uddanner sig på Ranum Seminarium, og i 1893 tager han afsluttende eksamen, da han er 29 år.
På den tid var læreruddannelsen en stor ting, og de nyuddannede lærere blev nævnt i alle landets aviser.
Året efter har Niels Marius fået fast arbejde ved Hede Skole, den senere Isenvad Skole. Det er også i Isenvad at Niels Marius bliver gift med Kirsten Marie Nielsen i 1895. Kirsten Marie var datter af en gårdmand i Vesterisen. Året efter fik det unge par datteren Anna.
Niels Marius er fadder til et af sognets børn, og her står han som skolelærer og kirkesanger ved Isenvad Kirke.
Niels Marius og Kirsten Marie kommer til at gennemleve nogle hårde år på den private front.
Mens de bor i Ikast sogn, får de tre børn, der alle dør som ganske små. Årsagerne til døden er forskellige, Peter dør af lungebetændelse, Mine af gulsot, og den første Peter er der ingen forklaring på årsagen. Det må have været hjerteskærende for alle.
I 1901 stopper Niels Marius som lærer i Isenvad Skole og familien flytter til Nørre Vorupør. Her får han og hustruen yderligere fem børn, der er dødfødte, eller dør umiddelbart efter fødslen. Dermed er Anna deres eneste barn, der overlever.
Ved folketællingen i 1906 har familien en pige i pleje, og i folketællingen 1911 bor de stadig i Nørre Vorupør.
På Vorupør gamle kirkegård står der stadig en gravsten over de fire børn, der blev født og døde i Nr. Vorupør.
Niels Marius, Kirsten Marie og Anna flytter til Dronninglund omkring 1913. Her bliver Niels Marius lærer ved Østerled skole, og er ansat dér indtil kort tid før hans død januar 1932. De senere år er datteren Anna medhjælper på skolen.
 
Niels Marius Madsen
 
152 Niels Peter Madsen er familiens tredje søn.
Han vokser op, og bliver i en lidt sen alder gift med Ane Katrine Larsen som er blevet enke. Niels Peter er 42 år og Ane Katrine er 36 år.
Ved folketællingen 1901 står Niels Peter som boelsmand i Vinding, han og Ane Katrine har fået to børn sammen, Anna Magdalene født i 1897 og Lars Peter født i 1900.
 
Niels Peter Madsen
 
153 Peter Madsen er det fjerde barn af Hans og Bodil Marie.
Peter bliver gift med Karen Monrad 12.oktober 1923 i Smidstrup Kirke.
Det er to dage efter hans lillebror Niels bliver viet med Anna i samme kirke.
Peter og Karen får tre børn; Inger Margrethe august 1924, Gunnar juli 1927 og Anne november 1928.
I 1930 bor familien i Skibet, hvor Peter er landmand.
Senere i 1948 køber Peder Madsen gården der ligger på Klattrup Bygade 8, og familien flytter dermed til nabolaget med forældrene. I 1961 bygger de nyt stuehus.
Gården overtages senere af sønnen Gunnar.
 
Peter Madsen
 
154 Lægen har ikke kunnet finde en dødsårsag på Peter. Peter Juul Madsen
 
155 Peter dør da han er 1 år gammel af lungebetændelse. Peter Juul Madsen
 
156 Rasmus Madsen
 
Rasmus Madsen
 
157 Jeppe Mortensen Jeppe Mortensen
 
158 Maren Nielsdatter Maren Niels´datter
 
159 Da Ane Malene blev født, havde hun en storesøster på fem år, og senere fik hun en søster, der er 4 år yngre end hende selv. Familien boede på en gård der hed Klinkkammersted.
Ane Malenes storesøster blev gravid, og giftede sig i 1837. Hun fik sønnen Niels Madsen Gram, som kom i pleje hos mormor og morfar, da han var lidt mere end et år. Det skal siges, at hans forældre boede på nabogården i starten. Hjemme hos Ane Malene bor således mor og far, Niels, lillesøster Maren og Ane Malene, og sådan så familien ud de næste 6-7 år.
Ane Malene kom ud at tjene ved folketællingen i 1845.
De kommende år blev svære. I november 1847 døde Ane Malenes far, han havde været syg gennem længere tid, og 3 måneder senere begik Ane Malenes mor selvmord i nedtrykt sindstilstand.
Ikke bare i familien var tiden urolig, 1. Slesvigske Krig var i gang, og der var helt sikkert forlydender om krigen, dels blev der læst proklamationer op i kirken, og dels kendte man familier, hvis sønner var indkaldt.

Jeg ved ikke helt hvorfor gården, Klinkkammersted, blev sat på auktion med ind og –udbo, måske fordi arven skulle deles med de tre søstre, og den yngste datter er endnu ikke voksen.

Familien blev således splittet, Niels på 9 og Maren på 11 år, havde ikke noget hjem længere, jeg har ikke kunnet finde ud af hvor de kom til at høre til. Måske hos slægtninge, måske er de kommet ud at tjene.
Dorthe, der jo er mor til Niels og storesøster til Maren, var højgravid med det 4. af de hjemmeboende børn, og Ane Malene gik i giftetanker og havde muligvis travlt med at opkøbe familiegården.

Otte måneder efter moderens død, giftede Ane Malene sig med Mads Peter. Han var ti år ældre end Ane Malene. Sammen købte de Klinkkammersted, det sted hvor Ane Malene voksede op.
Ægteparret fik 6 børn, og de fik den store sorg, at den ældste søn døde 11½ år gammel.
To af de voksne drenge blev på egnen som gårdejere, en søn blev håndværker og fik eget firma i Kolding og en søn blev folkeskolelærer og kom ikke tilbage til egnen, efter han har gået på seminariet. Datteren Maren giftede sig med Poul. Maren og Poul købte en gård i Øster Starup, og her bor Ane Malene og Mads Peter indtil de døde. Formentlig har der været en aftale om køb af gård og aftægt.
Kort efter den sidste af forældrenes død solgte Maren og Poul gården og flyttede til Sjælland, hvor Poul nedsatte sig som cementstøber.
 
Ane Malene Nielsdatter
 
160 Ved Annas begravelse står der: Aftægtsmand Peder Olesens hustru i Gaverslund . jeg kan ikke se om der står 60 år eller 66 år. Anna Nielsdatter
 
161 Dorthe er Niels og Ane Malenes ældste datter.
Der er lidt forvirring om hendes navn, i kirkebøgerne ved dåb og vielse hedder hun Dorthe, ved konfirmation og død hedder hun Ane Dorthe. Uanset hvordan jeg krydser oplysningerne, så er det den samme, her kalder jeg hende Dorthe.
Dorthe vokser op, bliver konfirmeret og i 1837 bliver hun gift.
Hendes ægtemand hedder Mads Christian Ulrik Gram, han er født i Ringkøbing og uddannet væver i Middelfart, har taget eksamen i Odense 8 år før han indgår ægteskab. Ved folketællingen i 1840 er Mads Christian anført som væver, men senere virker det som om, han lever af landbruget. Formentlig har han kombineret de to erhverv.
Et halvt år efter vielsen bliver deres ældste søn Niels Madsen Gram født. Foruden Niels får de syv andre børn. Da Niels er omkring 1½ år gammel, kommer han i pleje hos hans mormor og morfar, Ane Marie Sørensdatter og Niels Nielsen. Årsagen til at han kommer i pleje er formentlig, at der er en lillesøster på vej, samtidig fremgår det af folketællingen 1840, at de to familier er naboer. Bedsteforældrene er ikke helt alene om at passe Niels, mosteren Maren bor stadig hjemme. De to familier fortsætter ikke med at være naboer, men Niels forbliver hos mormor og morfar indtil de dør, da er Niels 9 år gammel. Da morfar dør, står der ved hans begravelse, at han har været syg gennem længere tid, og ved mormors begravelse tre måneder senere står der, at hun har ombragt sig i formørket sindstilstand. Måske har det ikke været så nemt for den lille dreng.
Efter bedsteforældrenes død kommer han måske ud for at tjene, det ser ikke ud til at drengen flytter hjem.
Flere år senere køber Niels Madsen Gram en ejendom af hans far, og flere ting viser, at han har bevaret kontakten med forældrene.
Ved folketællingen 1890 bor Mads Christian og Dorte sammen med sønnen Karl Frederik. Det er forældrene der ejer huset, og både Karl Frederik og Mads Christian står opført som vævere. Mads Christian er dog gået på aftægt, men han arbejder måske stadig?
Da Mads Christian dør i 1893, står der at han er aftægtsmand hos sønnen Søren. Jeg kan ikke se nogen steder om Dorthe bor samme sted, men mon ikke? Hun dør fire år efter Mads Christian.
 
Dorte Nielsdatter
 
162 Ved dåben står, at Inger Maria blev født 10. december 1821, og døbt to dage senere, forældrene var husmand Niels Larsen, og hustru Birthe Christensdatter i Fruerlund. Inger Maria havde en storebror, Lars, og senere fik hun også en lillebror Chresten.
Formentlig var hun ude at tjene flere steder i de unge år, det fremgår at da hun var 19-21 år opholdt hun sig i Ansager.
Hvor hun mødte Jørgen Iversen vides ikke, men de blev gift da Inger Maria var 22 år gammel, hvorefter de flyttede ind i Jørgens barndomshjem, hvor Inger Marias svigerforældre kom til at bo i aftægt i huset.
Inger Maria Nielsdatter fik med Jørgen syv børn, og da Inger Marie var tæt på 50 år, tog de barnebarnet Jørgen Iver i pleje, han blev boende hos dem indtil han var voksen.
Inger Maria døde 63 år gammel.
 
Inger Maria Nielsdatter
 
163 Kirsten Kirsten Nielsdatter
 
164 Kirsten Nielsdatter Kirsten Nielsdatter
 
165 Maren Maren Nielsdatter
 
166 Maren er den yngste af Niels og Ane Malenes døtre. Jeg har ikke fundet ud af hvor Maren flytter hen, efter forældrenes død i 1848. Maren Nielsdatter
 
167 Maren Nielsdatter Maren Nielsdatter
 
168 Marie Nielsdatter

 
Marie Nielsdatter
 
169 Christen Nielsen

 
Christen Nielsen
 
170 Christen Nielsen
 
Christen Nielsen
 
171 Christopher Nielsen
 
Christopher Nielsen
 
172 Friederich Nielsen Friederich Nielsen
 
173 Mads Peter blev født 1813 i Gauerslund, som søn af Maren og Niels Jensen og voksede op på en gård, hvor der foruden landbrug også var en smedje. Faderen kaldte sig selv grovsmed. Familiens økonomi har antageligt været fornuftigt.
Mads Peter boede hjemme, indtil han var først i tyverne, og derefter kom Mads Peter til at tjene på Børkop Mølle, her har han det åbenbart godt, for han arbejder her i en lang årrække.
Mads Peters chef på Børkop Mølle var Knud Madsen, og jeg kan se at Knud var forlover ved Mads Peters bryllup, og at han var fadder ved Mads Peters to ældste børn. Så de har haft en relation, der fortsatte efter Mads Peter var stoppet med at arbejde på Børkop Mølle.
Jeg har undret mig over det fællesskab, for noget tyder på, at de er vidt forskellige.
Knud er kendt for at have været en farverig person. Der er utallige historier om ham, som fortæller om en mand med meget store armbevægelser. Et enkelt eksempel skal fremhæves, Knud ønskede at blive begravet i egen jord, men det fik han ikke tilladelse til. Det afskrækkede ikke Knud. Han kørte derfor adskillige læs jord fra sin grund op på Gauerslund Kirkegård, så der fremkom en stor bakke, nærmest en gravhøj. Der blev Knud Madsen begravet, og ja, i egen jord.
Slægten Hans Peter stammer fra, og som han giver videre er ikke særlig flamboyante, der er ingen historier om udskejelser. Mads Peter var dybt forankret i troen, han har været flittig, og nok været sig bevidst, at han udrettede noget, men storhed er trods alt en synd.
Ikke desto mindre, har de to haft noget til fælles, og måske er det Knud Madsens indflydelse der slog igennem i forhold til Hans Peters børn, der gik forskellige veje senere i livet.
Da Mads Peter og Ane Malene blev gift, havde de begge mistet deres forældre, så den ene af forloverne er føromtalte Knud Madsen fra Børkop Mølle.
Ane Malenes forældre døde kort forinden brylluppet, og i forlængelse af en skiftesag bortauktioneres forældrenes gård, Klinkkammersted, med indbo og udbo.
Man må tro, at Mads Peter har tjent og arvet, ligesom Ane Malene også var arveberettiget, og de havde derfor mulighed for at købe Klinkkammersted, som de flyttede ind i december 1948.
Ane Malene og Mads Peter fik seks børn sammen, den ældste døde desværre da han er 11½ år gammel. Det unge ægtepar tog også taget Ane Malenes søstersøn, Niels Madsen Gram, i pleje som deres egen.
Et par af børnene fortsætter som landmænd på egnen, hvilket var forventeligt. Tre af børnene skilte sig ud, Jens, Maren og Niels Marius.
Jens blev håndværker og nedsatte sig som murermester i Kolding.
Maren tog sig af forældrene til deres død, men derefter giftede hun sig med Poul, som var cementstøber og sammen flyttede de til Haslev på Sjælland.
Den yngste søn, Niels Marius, blev uddannet skolelærer, han fik embede i Vester Isen, flytter derefter til Nr. Vorupør og blev til sidst lærer i nærheden af Dronninglund.
Da Mads Peter og Ane Malene blev ældre, handlede de Klinkkammersted til datteren Maren og hendes ægtemand Poul. I forbindelse med handlen blev der formentlig lavet en aftægtsaftale for de to gamle. Det betød at Mads Peter og Ane Malene kunne blive boende, indtil de døde med to måneders mellemrum i 1892.
Jeg husker min farfar, Niels Madsen, fortalte at Mads Peter kom til at være afgørende for familiens efternavn i fremtiden, han havde valget mellem Nielsen eller Madsen. Måske var Knud Madsen også med til at afgøre dét valg?
 
Mads Peter Nielsen
 
174 Niels Nielsen Niels Nielsen
 
175 Ved Niels Nielsens dåb:
Gaverslund 1790-1823, opslag 109: Niels Jensen og Hustru Maren Nielsdatter af Andkier (?) og kaldet Niels, Margrethe Jensdatter af Børcop (faster?) ?? Niels Berthelsen, Morten Bertelsen og ? hustru Maria Abrahamsdatter alle af Andkier 
Niels Nielsen
 
176 Iver Olesen Iver Olesen
 
177 Knud Olesen Knud Olesen
 
178 Anders Christensen Olufsen  Anders Christensen Olufsen
 
179 Peder Olsen Peder Olufsen
 
180 Maren Pedersdatter blev født i Skarrild, Arnborg sogn august 1801. Det er ikke lykkedes mig at finde søskende til hende. Forældrene er Peder Mortensen Studsgaard og Mette Andersdatter. Marens farfar var sognefoged og købte gården de boede på til selveje. Hendes baggrund burde være økonomisk solid.
Hun blev konfirmeret i Sunds i 1816, om familien flyttede til Sunds, eller Maren var ude at tjene i Sunds er ikke afklaret.
Om Maren var talblind, sjusket med sin alder eller andet, det er heller ikke afklaret, men allerede ved sit bryllup står der, at hun var 20 år. Ved diverse folketællinger står hun også som yngre, end hun reelt er. Først da hun blev begravet, kom den rigtige alder frem igen.
Maren blev gift i 1823 og var på det tidspunkt næsten 23 år.
I 1823 blev Maren gift med Kjeld Peter Jepsen af Ounbøll, mens han opholdt sig i Give, hvor også det unge par bosatte sig i de første syv år af deres ægteskab. Derefter flyttede de til Brande. De fik tilsammen 8 børn.
De havde den store sorg, at miste deres datter, Stivert, i en drukneulykke, da pigen kun var 2½ år.
Stivert er et besynderligt pigenavn, men da ægteparret senere fik endnu en datter, argumenterede faderen for at denne pige skulle hedde Stivert, som var et alment kendt navn i hans familie og på hans egn, blandt andet var det hans mors navn.
De fire første børn blev født i Give hvorefter de næste fire børn blev født i Grarup lige vest for Brande.
I 1845 flyttede familien til Vildbjerg, hvor børnene Jens og Else Marie flyttede med. Stivert var kun lige 9 år, men hun flyttede ikke med, hun kan have været ude at tjene.
Året efter døde Kjeld Peter 46 år gammel, i kirkebogen står der han døde af mavekramper, måske tarmslyng eller andet?
Maren var nu alene med to mindre børn. Hun mødte på et tidspunkt Jørgen Frederik Caspersen, der var blevet enkemand, næsten samtidig som Maren blev enke. De giftede sig i Vildbjerg kirke, og denne gang fortalte Maren at hun var 38 år, men fakta er at hun var 45 år. Tilsammen havde de mindst 4 børn i deres varetægt.
Trods Marens relative høje alder, blev hun gravid og 47 år gammel fødte hun datteren Mette i 1848.
I de følgende år flyttede familien ret meget rundt, Marens mand, kaldet Jørgen Casper, havde altid flyttet meget, og nu fulgte Maren med ham. De kom blandt andet forbi Tjæreborg, Næsborg, Lindknud og Klelund.
Selv om deres børn blev voksne, er der flere tilfælde, hvor de flyttede efter hinanden, eller at børnene i en periode flyttede hjem til forældrene.
I 1891 døde Jørgen Casper og Maren var igen alene, det ser på det her tidspunkt ikke ud til at Maren havde noget familie omkring sig.
Maren døde tre år efter Jørgen Caspers død, og hun endte sine dage på Surhave fattiggård i Brørup sogn.
 
Maren Pedersdatter
 
181 Ved Bodil Marie Pedersens dåb var Bodil Maries kommende svigermor med som fadder, så familien kendte hinanden. Præsten skrev navnet Bodild, men jeg har ikke siden, at Bodil brugte "d" i sit fornavn, ligesom det heller ikke er skrevet sådan i kirkebogen ved begravelsen.
Bodil Marie har en storebror og to yngre søskende. Storebroderen dør 8 uger gammel, så reelt bliver Bodil Marie den ældste af tre.
22 år gammel bliver hun gift med Hans Madsen, og sammen får de 11 børn, hvoraf de 10 bliver voksne.
I forbindelse med brylluppet køber Hans og Bodil Marie Bygstedgård, hvor de seks første børn bliver født.
Da Bodil Maries far dør, sælger de Bygstedgård og overtager Snogholm, som er en firlænget gård. Begge gårde ligger i Klattrup.
Mens Bodil Marie boede på Snogholm har hun og hendes mand været aktive i lokalområdet. Hans holdt søndagsskole, men Bodil Marie har også været aktiv i det.
Ifølge Smidstrupbogen har egnen været præget af to forskellige religiøse retninger. Der har været en vækkelsesbølge med bund i Indre Mission og samtidig har Grundtvigske tanker forsøgt at bane sig vej.
Der har været en regulær magtkrig på egnen, og det medførte eksempelvis at der var to mejerier og to forsamlingshuse.
Der er ingen tvivl om, at Hans og Bodil Marie har tilhørt den Indre Missionske fløj.
Indre Mission stod stærk, især blandt de større bønder, og det lykkedes dem som regel også at sørge for at præsterne var rettroende, så man sikrede de rette ord fra kirken.
En varm sommerdag kommer der et selskab ind i gården og beder om noget at drikke. Bodil Marie serverer saftevand, og det viser sig at det er Kong Chr X. Det har været en stor begivenhed for Bodil Marie og hele familien.
Bodil Marie dør 69 år gammel.
 
Bodil Marie Pedersen
 
182 Jens er den førstefødte og han bliver hurtig hjemmedøbt. Han dør blot 8 uger gammel, og når ikke at blive døbt i kirken. Jens Pedersen
 
183 Jens Pedersen Jens Pedersen
 
184 Jens Pedersen er otte år yngre end hans storesøster Bodil Marie. Ved folketællingen i 1890, hvor Jens er 20 år, bor han stadig hjemme. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvor Jens befinder sig senere. Jens Pedersen
 
185 Jeg har ikke fundet ud af hvordan Johannes liv formede sig. Hun er hjemme hos forældrene i 1890, hvor hun er tolv år, men siden har jeg ikke kunnet finde hende. Johanne Pedersen
 
186 Jørgen Pedersen Jørgen Pedersen
 
187 Maren Pedersen Maren Pedersen
 
188 Niels Pedersen Niels Pedersen
 
189 Ole Pedersen Ole Pedersen
 
190 Jens Peitersen eller Pedersen Jens Peitersen
 
191 Eigil Reimers blev gift med Gudrun i 1939, det var hans andet ægteskab og med Gudrun får han sønnen Ole.
Eigil optræder på film, teater og indtaler fortællinger. Den seneste film han optræder i, er Fiskerne.
Eigil og Ole optræder sammen i et teaterstykke kort efter krigen, stykket hedder "Hvis et folk vil leve-"  
Eigil Reimers
 
192 Ole er enebarn af Gudrun og Eigil. Hans forældre skilles da han er 4 år, og jeg ved ikke hvor han bor i barndommen. Det lader til at han en overgang bor hos mormor i Fredericia, her skriver han sammen med mormor et brev til Bodil Madsen. Det er et fødselsdagskort da hun bliver ti år i begyndelsen af 1944. Ole skriver at han savner Musse, og ønsker sig en ny god mor, han har boet længe hos mormor.
Mormor dør allerede i 1946 og Ole mister formentlig kontakten til den side af familien. Kort efter 2. verdenskrig er Ole med i et teaterstykke "Hvis et folk vil leve-", sammen med hans far Eigil.
Der er ikke noget der tyder på, at Ole går teatervejen senere. 
Ole Reimers
 
193 Augusta blev altid kaldt Minna. Hun bliver gift med Jørgen Jørgensen, der er født i Harknag ved Ballum.
Som så mange andre i den egn, måtte Jørgen deltage i 1. verdenskrig, men han kom hel hjem og levede som arbejdsmand og i en periode som cyklende fiskehandler.
Minna døde af kræft 59 år gammel.

 
Augusta Wilhelmine Schubert, (Minne)
 
194 Carl August var den yngste af de fire børn. Ulykkeligvis døde Carl August, mens de alle fire legede sammen. I Avisen skrev man:
En frygtelig Ulykke hændte i Aftes hos Landmand Christian Schubert paa Visby Mark. Her havde børnene faaet fat i noget Staaltraad, og under Legen dermed kom Schuberts lille 4-aarige Søn til at stikke en Ende af Staaltraaden ind i Øjet.
Den lille blev i bevidstløs Tistand af Falcks Ambulance kørt paa Sygehuset i Tønder, og her er han i Dag til Morgen død. Staaltraaden var trængt ind i Hjernen. 8. maj 1941.
 
Carl August Schubert
 
195 Ifølge Christian Schubert, var hans far Carl August enebarn.
Vi ved, at Carl August var uægte barn af Juliane Wilhelmine Gebien. Juliane var enke, hun var født Schubert og havde giftet sig til navnet Gebien, om det var før eller efter Carl August vides ikke.
I Carl August´ militærpas står der ved hans navn Gebien/Schubert, men ved vielsen og senere er efternavnet Schubert. Formentlig blev han kaldt August, da det navn er understreget i militærbogen.
Carl August blev født i Kalk i Samland, Østpreussen, den nuværende enklave Kaliningrad.
Vi har ikke mange efterretninger fra tiden i Kalk, Carl August fortalte hans søn, at området hedder Samland, fordi man kan samle rav. Navnet Samland er nu opstået på anden vis, men det er sandt, at der findes meget rav i området, ca. 90 % af al jordens rav bliver fundet på kysten omkring Kaliningrad.
Så vidt jeg kan se, var Kalk dengang en større herregård, der var små huse omkring, men ikke en egentlig by. I gamle dage var der mange ansatte på større gårde, og man må formode, at Juliane havde arbejdet på herregården, og at Carl August er resultatet af et møde mellem hende og en anden fra tjenestestanden.
På et tidspunkt efter Carl August´ dåb og inden hans konfirmation flyttede mor og søn til Seligenfeld, det er en lille by, som i dag er en forstad til Kaliningrad, måske var det en selvstændig landsby dengang.
Carl August fik sit militærpas da han var 21 år, på det tidspunkt er han karl i Kalk, Fischhausen, og på et tidspunkt bliver han forfremmet til underkoporal. Jeg kan ikke se han har været i krig, men han har været indkaldt til øvelser og træning.
Hvornår det skete ved jeg ikke, men Carl August pakkede sit grej og drog vestpå. Søgte han arbejde? Var han på vej mod det store forjættede land, Amerika? Vi ved det ikke, men ifølge hans militærpas kan man se, at han har haft ophold flere steder, Rendsborg, Braderup, Kampen på Sild og Emmerlev. Formentlig rejste han efter arbejde, og han var ikke bange for at knokle, det ser ud til, at han levede af hårdt fysisk arbejde det meste af livet. Vi ved, han arbejdede ved opbygningen af Kielerkanalen og sener opbygningen af Rejsbydiget.
I Emmerlev mødte han Christine, og de blev gift da han var 27 år gammel.
Familien flyttede ind i et lille hus i Sønder Sejerslev, her var der mulighed for arbejde på de større gårde i området. Han har også ernæret sig som stenhugger, hvor han har arbejdet vest for Trøjborg. Stenene blev brugt til vejen ud til Hjerpsted, langs med Sejerslev å.
Det var små kår familien levede under, og der kom fem børn til verden.
I sommeren 1905 eller 1906 tog Carl August, Christine og de to ældste piger ud i mosen for at grave tørv op. Hansine, pigen på ca. ti år, skulle passe de to små brødre derhjemme. Drengene der var 4-6 år gamle fik fat i nogle tændstikker og resultatet blev, at hele huset brændte ned til grunden. Det var en katastrofe for hele familien. Familien blev indkvarteret i et andet hus, og senere flyttede de til Kærgård.
Carl August bliver kun 57 år, han får kræft i maven, og døde efter 1½ år med sygdom.
 
Carl August Schubert
 
196 Personlig information - Detaljer udeladt Nulevende
 
197 Christian blev født ind i en familie med far, mor og tre større søstre. To år senere fik han en lillebror og familien var fuldtallig.
I sommeren 1905 eller 1906, var Carl August og Christine sammen med de to ældste døtre Misse og Minne ude i mosen for at grave tørv. Hansine skulle så passe de to små drenge hjemme ved huset.
Ulykkeligvis fik de to drenge fat i nogle tændstikker og legede med ild, og resultatet blev, at hele huset brændte ned til grunden. Det var en katastrofe for familien. De blev alle indkvarteret i et andet hus, og senere flyttede de til Kærgård.

Vi ved ikke meget om skole og første arbejdssteder, men da han var 17 år, kom han med i første verdenskrig på tysk side. Det var en barsk krig, og Christian brød sig ikke om at tale om krigen, de første mange år efter.
Senere da han blev ældre talte han meget om krigen, men meget løsrevet, det er derfor beskedent hvad der vides konkret. Han blev såret ved et slag i, eller i nærheden af, Polen. Senere blev han så rask, at han blev sendt af sted igen. Denne gang syd efter, ned mod Paris. Her deltog han i de sidste voldsomme slag, blandt andet nævnt som "Slaget ved Reims".
Det følgende er Citat fra http://www.denstoredanske.dk/ :
"Det andet Marneslag fandt sted 15.-17. juli 1918 som led i den sidste store tyske offensiv. Tyskerne gennembrød de franske linjer og etablerede et brohoved over Marne, men var ikke i stand til at fortsætte angrebet og blev drevet tilbage 18. juli."
I det slag fik Christian det tyske jernkors, han skriver selv:" Jeg fik det i juli 1918, da vi efter det sidste angreb i juni kom i ro, da jeg med leutnanten skulle finde os en udsigt, hvor vi kunne se franskernes stilling og blev beskudt med en hel batteri."

Efter krigen boede Christian i Kjærgaard, hjemme hos hans forældre, hvor han arbejdede på de større gårde i Kjærgård.

Christian overvejede stærkt at tage til Amerika, som flere af hans fætre havde gjort, men han undlod da hans far, Carl August døde.
Christian fortsatte derfor med at bo hos hans mor i Kjærgård.

I Højer mødte Christian Amalie, og de blev gift da Christian var 27 år gammel. Christian var født med tysk statsborgerskab, men blev dansk i 7. oktober 1927, da var han 28 år.
Christian tog forefaldende arbejde, og han har blandt andet arbejdet med opbygning af diget fra Emmerlev til Højer.

I 1928 lavede jordlovsudvalget en udstykning på 11 husmandssteder, fra Trøjborg Gods i Visby, og Christian var heldig at få et af udstykningerne. Han og hustruen flyttede dertil med datteren Carla og Christians mor. Her levede de af jorden og af dyrene indtil 1965, hvor de solgte husmandsstedet og byggede et hus i Visby.

I 1955 modtog Christian kongelig ”jubilæumstegn for befalingsmænd og menige i de faste brandkorps på landet for 25 års god tjeneste, med ret til at bære tegnet.” Foruden at være frivillig i brandkorpset, havde Christian også en bestyrelsespost i Daler-Østerby mejeri.

For at vise Christians alsidighed, må jeg også fortælle at han var en habil skakspiller, en dygtig syerske og strikkede kunststrikning. Han skar i træ og fremstillede ting i metal. Christian døde 87 år gammel. 
Christian Schubert
 
198 Christine Marie Schubert den ældste af Carl August og Christines børn. Christine blev altid kaldt Misse, måske fordi der var ret mange der hedder Christine Marie.
Christine blev gift med Carl Peter Matzen og de to fik 13 børn sammen. Ikke alle af børnene blev voksne, men de fleste blev dog.
De boede det meste af tiden i Kærgård. 
Christine Marie Schubert
 
199 Frederik er døbt Friederich. Han er den yngste af Carl August og Christines børn.
I sommeren 1905 eller 1906, var Carl August og Christine sammen med de to ældste døtre Misse og Minne ude i mosen for at grave tørv. Hansine skulle så passe de to små drenge hjemme ved huset.
Ulykkeligvis fik de to drenge fat i nogle tændstikker og legede med ild, og resultatet blev, at hele huset brændte ned til grunden. Det var en katastrofe for familien. De blev alle indkvarteret i et andet hus, og senere flyttede de til Kærgård.
Frederik bliver gift med Maren Kyhl.
Sønnen Kaj fortæller at han ikke fik noget at vide om Frederiks opvækst, så Kaj måtte opsøge sin farbror Christian.


 
Frederik Wilhelm Schubert
 
200 Hansine Karoline Schubert kaldet Sine
Hansine er den yngste af de tre piger, derefter kommer der to drenge. Tidligt fik hun ansvar, og det må have tynget hende, at det gik galt en dag hun skulle holde øje med de to yngre brødre.
Den dag fandt drengene tændstikker og hele huset brændte ned. Det var jo intet mindre end en katastrofe.
Hun var en lille kvinde, men måtte ud at tjene alligevel. Hansine måtte trods sin lille vækst, arbejde både ved husholdning, i stalden og i marken.
Blandt andet lærte hun at kniple "Tønderkniplinger" hos en ældre dame. Når hun cyklede til Visby for at besøge hendes mor og lillebror Christian, havde hun altid sit kniplebrædt bag på cyklen.
Hver sommer fik hun 8 dages ferie, og ferien blev tilbragt hos hendes lillebror Frederik. Disse besøg fortsatte hun med, også efter hun blev pensioneret. Således også 1960, hvor hun boede i Bodsbøl, Ballum. Da hun steg af bussen, var det så uheldigt, at hun gik lige ud foran en personbil, som påkørte hende. Hun døde efterfølgende af hendes kvæstelser på Haderslev Amtssygehus.


 
Hansine Karoline Schubert
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 Næste»