|
|
Match 101 til 150 fra 226
| |
Notater |
Knyttet til |
| 101 |
Carla Augusta var et lille skrøbeligt barn, hun døde inden dåben i kirken. Faderen stod selv for dåben i hjemmet. | Carla Augusta Jørgensen
|
| 102 |
Christen Jørgensen
| Christen Jørgensen
|
| 103 |
Christen Jørgensen
| Christen Jørgensen
|
| 104 |
Christen var det andet barn Iver og Lene fik. Forholdene i hjemmet var sikkert ikke så gode, storebror Jørgen var i pleje ved farfar og farmor, og mor var svagelig.
Far boede ikke hjemme, han tjente hyren på Vejen Mølle, og kom kun sjælden hjem.
Da Christen er lidt over 1½ år får han en lillesøster, Ane Marie. Når de er født så tæt på hinanden; må de også have haft et tæt forhold.
Christen var 4 år og 8 dage gammel, da hans og Ane Maries mor døde af tæring. Det må have været en voldsom oplevelse for Christen, uanset om det var en fredelig eller voldsom død Lene fik.
Da Christen var ti år døde han af vandsot, han havde haft en sygdom, der medførte ophobning af væske i kroppen.
| Christen Nielsen Jørgensen
|
| 105 |
Frederik Jørgensen | Frederik Jørgensen
|
| 106 |
Iver blev født som den første af i alt syv søskende. Hans far var husmand, så familien har levet af en mindre jordlod og måske noget forefaldende arbejde. Efter konfirmationen kom Iver formentlig ud at tjene, som det var almindeligt dengang, noget tyder på, at han kom til at tjene på Hundsbæk Mark.
Hundsbæk ligger nord for Vejen og Brørup. Måske er det i den sammenhæng han mødte Lene.
I april 1866 fødte Lene Jepsen Ivers søn. En måned senere giftede de to sig.
Det er usædvanligt, at vielsen fandt sted efter det første barns fødsel, men præsten ser ikke ud til at have haft kvaler, han skrev hustru om Lene ved barnedåben, så brylluppet var planlagt.
Iver og Lene havde et mindre sted, Iver stod i folketællingen som husmand. Det var dog ikke muligt at leve af husmandsstedet, så Iver arbejdede dels på Hundsbæk Mark og senere på Vejen Mølle. Vejen Mølle lå ca. 10 km fra hjemmet, så han havde lange dage, eller kom kun hjem ind imellem.
Ivers kone Lene er svagelig, og deres ældste søn kommer i pleje hos Ivers far og mor. I 1869 fødte Lene endnu en søn og i 1870 kom datteren Ane Marie til. Lene helbred blev dårligere og dårligere, hun led af tæring (sandsynligvis tuberkulose), og hun døde 28 år gammel.
Derfor stod Iver februar 1873 med to små børn derhjemme, og et arbejde der lå langt fra hjemmet. Held i uheld var Ivers søster Hanne Marie(Johanne Marie) blevet gravid, uden at den udlagte fader havde tænkt sig at gifte sig med hende. Hanne Marie havde også arbejdet på Vejen Mølle, men med et lille barn blev det nu umuligt.
Hanne Marie og Iver lavede en aftale om, at hun flyttede ind hos ham, og passede hus og børn mens han arbejdede videre på Vejen Mølle. De to børn Kristen og Ane Marie fik dermed en ny hverdag, med faster Hanne Marie og hendes datter Marie.
Det varede ikke så længe, før det blev tydeligt at Kristen også var svagelig, han døde 10 år gammel i 1879 af Vandsot (sygdom der medførte væskeophobning i kroppen).
I 1880 ved folketællingen bestod familien af Iver, hans datter Ane Marie, Hanne Marie og Marie. Iver arbejdede ikke længere på Vejen Mølle, men som daglejer ved landbruget. Samme år blev Iver gift igen, denne gang med Oline, hun var tjenestepige på Hundsbæk Mark. Oline havde ikke været gift før, men hun bragte en datter Caroline med ind i ægteskabet. Året efter i 1881 fik Iver og Oline sammen en datter, Magdalene.
Om Hanne Marie blev boende i huset den første tid efter Oline var flyttet ind, vides ikke, men i 1888 blev hun gift med Frederik. Der gik nogle år, og Ane Marie kom ud at tjene, det samme gjorde Caroline sikkert også. I 1888 føder Oline sønnen Kristian.
Da Ane Marie var 19 år i 1890 fødte hun en pige, Petrea, og som set før, så var der ingen far der ville vedkende sig fadderskabet. Ane Marie flytter hjem og formentlig har der været familieråd. Petrea kommer i familiepleje hos Holger Nielsen, som også bor på Hundsbæk Mark. Om familien har holdt kontakt til Petrea er svært at vide, men de har boet tæt på hinanden. Efter fødslen må Ane Marie igen ud at tjene, hun kommer nu til Sekær, nær Holsted.
Familien rammes endnu en gang af en sorg, i 1893 døde Magdalene bare 12 år gammel.
Iver og Oline levede videre, i 1900 kan man se, at de ejede huset de boede i.
Oline dør 48 år gammel og Iver levede 7 år længere indtil han døde 63 år gammel i 1908. | Iver Jørgensen
|
| 107 |
Jens Jørgensen | Jens Jørgensen
|
| 108 |
Johanne Marie var Iver og Inger Marias andet barn, hun blev født 31. august 1847. Ved konfirmationen fik hun karaktererne G+ for kundskaber og MG for opførsel.
Ligesom sin ældre bror kom Johanne Marie til at arbejde på Vejen Mølle. Johanne blev gravid med Peder Nielsen, som måske vedkendte sig faderskabet, men som ikke kom til at leve med Johanne Marie. Barnet blev født 29. marts 1873 og blev døbt Marie Jørgensen. Mormor var blandt fadderne.
En måned før Marie blev født, døde Johanne Maries svigerinde, Iver Jørgensens Lene. Iver Jørgensen stod tilbage med to små børn, Christen der var lige fyldt fire år, og Ane Marie var to år og seks måneder, på alle måder en ulykkelig og næsten umulig opgave.
Løsningen blev at Johanne Marie flyttede ind til broderen, så de sammen kunne passe de tre børn, Chresten, Ane Marie og Marie.
Iver opgav sit arbejde på Vejen Mølle, han passede sin jordlod og var daglejer i agerbruget i 1880.
Johanne Marie mødte enkemanden Frederik Hansen, og de to blev gift 17 jul 1888. Frederik havde en datter Boldine, med i ægteskabet, og fik senere fik parret en søn sammen der blev døbt Niels Hansen.
De to fik sammen et langt liv, Frederik døde i 1925, 82 år gammel, og Johanne Marie i 1926, 78 år gammel.
Johanne Marie har dermed haft muligheden for at følge Ane Maries børn og børnebørn, og endda også oldebarn, men jeg kan ikke se at der har været kontakt, selv om kontakten var meget tæt, mens Johanne Marie var ung og Ane Marie barn.
| Johanne Marie Jørgensen
|
| 109 |
Jørgen Iver Jørgensen blev født som den ældste søn af Iver og Lene. Han kom til at tilbringe barndommen hos hans farfar og farmor. Jeg har fundet flere folketællinger, hvor der står, at han er i pleje hos dem. Iver var ikke ret gammel, da hans mor døde, men det har sandsynligvis ikke påvirket hans hverdag.
På et tidspunkt flyttede Jørgen til Esbjerg, han boede der samtidig med at søsteren Ane Marie også boede i Esbjerg, men om de har været i kontakt med hinanden, ved jeg ikke. Han har ikke været fadder til nogle af hendes børn.
Jørgen blev aldrig gift, han var murerarbejdsmand eller murer. På dødsannoncen står der murer.
Dødsannoncen er indrykket af Højskolehjemmet, så mit gæt er, at han har haft sin daglige gang dér, måske spiste han der dagligt.
Hans sidste adresse var i nabohuset til Højskolehjemmet.
Jeg ved min farmor (niece) havde kontakt til ham, så han har været en del af familien.
Jørgen døde i 1941, 75 år gammel.
| Jørgen Iver Jørgensen
|
| 110 |
Kristian Richard Jørgensen er Iver og Olines fælles søn. Jeg ved han døde i 1952 i Vejen | Kristian Richard Jørgensen
|
| 111 |
Magdalene Jørgensen er Iver og Olines fælles datter. Hun blev kun 12 år gammel. | Magdalene Jørgensen
|
| 112 |
Maren Jørgensen
Det tredje barn i Iver og Inger Marias ægteskab var Maren, der blev født 25. april 1850, og konfirmeret i 1864.
Da Maren var 35 år blev hun gift med Niels Jacob Simonsen i 1885. Niels Jacob var blevet enkemand halvandet år før dette bryllup, og han havde fire små børn med i ægteskabet.
Ved folketællingen i 1890 kunne man derfor optælle, Niels Jacob 45 år og gårdejer, Maren Jørgensen hustru samt børnene Simon Christian 14 år, Mads 12 år, Johanne 9 år og Andreas på 8 år. Desuden boede Simon Hansen 85 år på aftægt.
Det ser ikke ud til at Maren selv fik børn, men i 1906 fremgår det at ægteparret har adopteret to børn, den ene er en pige Ane Jørgensen, som kan være Marens niece, datter af Niels Jørgensen.
Det andet barn er Sønke Kristian Sørensen, han er søn af Ane Marie Jørgensen, datter af Marens bror Iver. Ane Marie havde formentlig forladt hendes mand, og overladt den ældste søn til Maren og Niels Jacob. Ane Marie flytter til Fredericia, hvor hun levede med hendes fire døtre. Da Ane Marie døde i 1909 kom den ældste datter formentlig ud at tjene, den næste datter hed Ida Marie og hun kom også i pleje hos Maren og Niels Jacob. Sønke og Ida Marie bor dermed hos deres mors faster.
Ved folketællingen i 1916 boede Niels Jacob og Maren alene, så på det tidspunkt var alle børnene fløjet fra reden.
| Maren Jørgensen
|
| 113 |
Maren Sønkerine Sørensen var datter af Mette Jørgensen. Mettes mand Sønke døde 13 mdr før Maren blev født. Maren havde tre ældre halvsøskende da hun blev født, og den dag hun blev døbt, blev også hendes næstældste bror Chresten døbt som fireårig.
Maren blev gift i Esbjerg med Jørgen Frederik Larsen i 1893.
Det følgende har jeg fra Lokalarkivet Varde, som fortæller at der er to børn i ægteskabet. Maren og Jørgen Frederik blev skilt før 1901, og det fremgår at der er to børn i ægteskabet.
Jørgen Frederik er imidlertid flyttet til Aarhus, og herfra anmoder han om at slippe for yderligere hustrubidrag til hans fraskilte hustru. Desuden ønsker han sig at blive gift for anden gang og det er angivelig mere end et år siden han var gift med Maren, så det mener han godt han kan få tilladelse til.
Det går ikke som Jørgen Frederik ønsker sig, han får ikke eftergivet sin gæld, idet man skønner han er fuldt ud arbejdsdygtig, og han samtidig ikke har gjort det mindste for at betale forsørgelse til hustru og to uforsørgede børn. Dermed bliver der heller ikke givet samtykke til at han kan gifte sig igen.
Beskrivelsen kan ses her: https://www.vardehistorie.dk/KildeFiler/Fattig04.html
| Maren Sønkerine Jørgensen
|
| 114 |
Mette blev født i Vildbjerg, hendes forældre Maren og Jørgen Friederich, havde begge mistet deres ægtefæller i sommeren 1846, uden sammenhæng i øvrigt. Maren og Jørgen giftede sig marts 1847, og de bragte begge børn med ind i ægteskabet, tre af Jørgen Friederichs og fire af Marens børn. Det er meget sandsynligt, at de ikke havde tænkt sig, de skulle have flere børn, men der dukkede endnu et barn op, nemlig Mette. Mettes mor var stærk på vej til at blive 47, da Mette blev født et år efter ægteskabets indgåelse.
I 1855 boede familien endnu i Vilbjerg. Det er usikkert hvorfor, men Mette og hendes forældre flyttede fra Midtjylland, måske var der et par stop undervejs, men da Mette blev konfirmeret boede de i Tjæreborg. Foruden Mette var også Jørgen Friederichs børn, Christen og Jensine flyttet med. Christen var fysisk handicappet og måtte gå med krykker, og Jensine var særlig på sin egen måde, hun er blevet beskrevet som ikke rigtig dum, men heller ikke rigtig klog. Da Jensine altid sang, blev hun kaldt Syngsine. Maren havde formentlig også hendes to yngste børn med.
Mette kan have mødt Sønke, da hun boede i Tjæreborg, hvor han boede med sin familie, i hvert fald blev de gift i 1868, og hurtigt derefter blev Anders Christian født. Sønke var ligesom Mettes far blikkenslager, og de boede en del forskellige steder. Man kan forestille sig, at de har flyttet efter hvor der var arbejde at få. Ud over Anders fik parret også Christian Jørgensen Sørensen og Jørgine Maria Magdalene Sørensen.
Desværre blev Sønke ikke så gammel, han døde af Tyfus i 1874, 27 år gammel.
Mette fik en datter Maren Sønkerine tretten måneder efter at Sønke døde, faderen er ukendt. Mette fik sin datter døbt, og ved samme lejlighed blev sønnen Christen også døbt i kirken. Han var ganske vist hjemmedøbt, men nu blev han døbt i kirken, 4 år gammel.
I 1877 blev Mette gravid igen, og denne gang havde hun en far, nemlig Niels Peder Jensen Beirholm, de blev gift en måned efter deres første søn blev født. Niels Peder havde også været gift tidligere og han levede også af blikkenslagerarbejde. Sammen fik Niels Peder og Mette syv børn. I de første år af deres ægteskab boede de i Lindknud, og forbindelsen til Mettes forældre var tilsyneladende stærk.
Det virker som om, at der var en fælles vilje til at hjælpe hinanden. Mettes halvbror der var krøbling boede sammen med sine forældre hele livet, og Mettes forældre flyttede med hvor Mette var. I 1880 havde Mette 6 børn. Samtidig boede hendes halvsøster Jensine hos dem, Jensine havde fået et barn med sin ægtemand, den omrejsende Calle Peder Pedersen. Barnet blev døbt Jørgen Frederik Caspersen, ligesom sin bedstefar. Han kom dog senere i pleje. Huset har været fyldt op.
Mette fik yderligere 5 børn, i alt fødte hun 11 børn, de fleste kom med to års mellemrum.
Der er intet der tyder på, at de har haft mange penge, tværtimod har levet af alt, hvad de har kunnet skrabe sammen. Det ser ikke ud til at de har været kriminelle, men de har sikkert betlet og levet af almisser, og det har været et hårdt liv. I folketællingen 1890 står Niels Peder som blikkenslager og under fattigdomsforsørgelse. Jeg forestiller mig, at sognerådet med bekymring har set på det voksende antal børn i familien.
Betegnelsen blikkenslager er en beskyttet titel, og jeg tror faktisk ikke hverken Jørgen Friederich, Sønke eller Niels Peter var uddannede som blikkenslagere. Formentlig har de kunnet lave forskelligt med metal osv., og var nærmere det, der nedsættende kaldes kedelflikkere.
Uanset hvordan man tænker Mettes liv, så var det et hårdt liv, det har var et liv i stor fattigdom, hun flyttede mindst 19 gange i sit liv, hun fødte i alt 11 børn, og hun har tog sig af sin småtossede halvsøster og måske også af sine forældre i perioder.
Mette blev ikke ret gammel, hun døde 50 år gammel, og tilbragte sin sidste tid på en fattiggård i Stenderup. At det blev Stenderup, hvor hun aldrig havde boet, skyldes sandsynligvis, at det var hendes mands fødesogn, og at sognet dermed har været forsørgelsespligtige.
| Mette Jørgensen
|
| 115 |
Niels Jørgensen blev født 7. september 1852, og var det fjerde barn af Iver og Inger Maria.
Niels blev gift med Lovise, hun var født i 1857 og sammen fik de 5 børn. Lovise døde i 1891, 33 år gammel og tilbage stod Niels med fem børn i alderen 2-11 år. Pigen Ane på fire år kom formentlig i pleje ved Niels´ storesøster Maren, der også havde andre af familiens børn i pleje.
Niels blev gift med Else Mettea Andersen, 24 okt 1893. I det ægteskab blev der født tre børn, Louise 1893, Mary Johanne 1897 og Odia 1901. De to første piger blev døbt i Læborg sogn, mens Odia blev døbt i Viuf sogn.
Else Mettea blev heller ikke så forfærdelig gammel, hun blev 50 år og døde i 1908, denne gang stod Niels med tre børn, der dog var lidt ældre end første gang.
Året efter giftede Niels sig for tredje gang, denne gang med Maren Marie Gregersen, hun var født i 1866 i Nr. Bjert. Der kom ikke børn i dette ægteskab, og for tredje gang måtte Niels lægge en hustru i graven, idet Maren Marie døde 34 år gammel i 1891.
Niels og hans familie har boet mange forskellige steder, og ser ud til at have flyttet sig frem og tilbage, formentlig for at skaffe arbejde.
Det ser ikke ud til at Niels forsøgte sig med et nyt ægteskab derefter. Han levede til 1938 og døde i Eltang 85 år gammel.
| Niels Jørgensen
|
| 116 |
Petrea Jørgensen blev født af Ane Marie Jørgensen, og faderen var ukendt. Petreas mor var ikke i stand til at tage vare på et lille barn, så Petrea kom i pleje hos Holger Nielsen på Hundsbæk Mark. Petrea har boet lige i nærheden af hendes morfar, men jeg ved ikke om der har været kontakt.
Petrea kom ud at tjene og senere blev hun gift med Rensch Vilhelm Teilmann og de stiftede familie.
Meget tyder på, at Petrea har haft et godt forhold til Holger Nielsen, han er forlover ved hendes bryllup, og hendes fjerde barn bliver døbt Holger Nielsen Theilmann.
Mit gæt er, at Petreas halvsøskende ikke har kendt til Petrea, men ved konfirmationen er Petreas mor nævnt, så Petrea har formentlig vidst noget om sin biologiske familie. Petreas mor døde i 1909, og da var Petrea 19 år.
Petrea ser ud til at have haft et stabilt familieliv, hun fik ni børn, og levede indtil 1965. | Petrea Jørgensen
|
| 117 |
Else Marie Kjeldsdatter
Forældre: Husmand Kjeld Peder Jepsen og Hustru Maren Pedersdatter af Grarups døbt 17 sep 1843
Faddere: Ane Kirstine Worslund, pigen Ane Knudsdatter, Gårdmand Iver Sørensens hustru, gårdmand Jens Mathiasen og ungkarl Peter Pedersen af Graru
Jeg tror at Else Marie er identisk med Else Marie der senere i Marens ægteskab med Jørgen Fredericks ægteskab optræder som fælles barn. Jørgen har ingen børn i den alder.
TILGANG TJÆREBORG: Kirkebogen 1846-1876, Tjæreborg, opslag 27:
Niels Peder?? 26½ år, indsidder og Else Marie Kjeldsen, 20½ år, hans hustru fra Aarre. 10 apr 1864 | Else Marie Kjeldsen
|
| 118 |
Jens Kjeldsen | Jens Kjeldsen
|
| 119 |
Jeppe Kjeldsen | Jeppe Kjeldsen
|
| 120 |
Johanne | Johanne Kjeldsen
|
| 121 |
Peder Christian Kjeldsen | Peder Christian Kjeldsen
|
| 122 |
Stivert Kjeldsdatter | Stivert Kjeldsen
|
| 123 |
Stivert Kjeldsen
| Stivert Kjeldsen
|
| 124 |
Ane Sophie Knudsdatter | Ane Sophie Knudsdatter
|
| 125 |
Anne Sophie Knudsdatter
| Anne Sophie Knudsdatter
|
| 126 |
Maren bliver dræbt i trafikken, da hun kører på cykel på en landevej. Det er mørkt og billisten har ikke set hende. | Maren Kyhl
|
| 127 |
Morten Lauritsen | Morten Lauritsen
|
| 128 |
Wife Elsebeth Madsdatter
Born: 1692
Christened:
Died: 1740 - Hammel by og sogn
Buried: 4 Dec 1740
Father: Mads
Mother:
Abraham-slægten fra Rønbjerg sogn - 1986 Slægtsarkivet i Viborg
Side 309: Elsebeth eller Else Madsdatter, der var født ca. 1692 kunne vist være søster til natmanden og skorstensfejeren i Aarhus, Rasmus Madsen
Han havde klaget over vanskeligheder med at få sine børn undervist, hvorefter stiftamtmand Piesen i 1722 gav befaling om, at der skulle gives dem adgang til byens "danske skoler". Men ingen af de fire skoleholdere ville eller turde tage imod dem; forældrene - med de bedre familier i spidsen - satte sig på bagbenene, og skolerne lukkedes. Gennem Stiftørvrigheden udvirkedes et kongebud om natmandsbørnenes ligeret til undervisning, to skoleholdere forlangte deres afsked og megen tid gif, før forholdene ordnedes.
Denne Rasmus Madsen var vel identisk med den Rasmus natmand af Aarhus, hvis to børn Elsabe og Anne Catharina, blev døbt 1714 i Hammel, hvor "Christopher og hans søster" nævnes som faddere- Det var vel også den Rasmus Natmand i Aarhus, der ca. 1722/1723 fik en søn Peder meder Karen Christensdatter, natmandsdatter fra Ans i Grønbæk sogn, der senere levede sammen med den i forvejen gift natmand Jens Nielsen i Bredvigbæk i Aulum sogn.
Hun - Else Madsdatter, natmand Christopher Nielsens hustru - døde 1740 i Hammel by og song, begravet 4 december, 48 år gl.
Elsebeth (Else) Madsdatter
FØDSEL OG DÅB
anslået 1692
VIELSE
30 oktober 1718 (Alder 25-26) Christopher Nielsen - [Vis familie (F000045)] Hammel sogn
Vielse
Hammel sogns kirkebog 1691-1792
Anno 1718
Dom. 20. post T. copuleret Christopher Nielsen Natmand og Elsebeth Madsdatter
DØD OG BEGRAVELSE:
4 december 1740 (Alder 47-48) Hammel sogn
Begravelse
Hammel sogns kirkebog 1691-1792
1740
Dom. 2. Adv. Else Madtzdatter, Natmandens Christoph. Nielsens Hustru begravet, gl. 48 Aar
| Elsebeth Madsdatter
|
| 129 |
Mads
| Madsen
|
| 130 |
Alfred flytter fra Jylland for at gå på Haslev Landbrugs- og Husholdningsskole, hvor han ses i folketællingen 1921. Måske er det dér han møder Marie Antonette? I hvert fald flytter han til Lolland, og starter med at arbejde i landbruget. I 1925 bliver han gift med Marie Antonette. Han har ifølge nekrologen drevet to større landbrug, og han står som gårdejer i 1945. Fem år senere etablerer han sig som taxavognmand i Nakskov, hvilket han fortsatte med til 1966.
Han beskrives som en flittig og stræbsom mand, et familiemenneske med humor og livsmod. Han blev temmelig syg i de sidste år af hans liv, i nekrologen fortælles at han et lille års tid før sin død fik begge ben amputeret, hvilket han overkom i fin stil.
| Alfred Madsen
|
| 131 |
Anna Magdalene bliver født som det første barn af Bodil Marie og Hans.
Hun bliver gift med Jes Peter Berentsen i Smidstrup Kirke 2 december 1909.
Sammen får tre børn, Johanne Marie, Signe og Hans Iver.
En måned efter det sidste barns fødsel, dør Anna Magdalene, blot 31 år gammel og efterlader manden med 3 små børn.
| Anna Magdalene Madsen
|
| 132 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 133 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 134 |
Egon Madsen var min far, og han blev født i Almind d. 8. februar 1925, som den første af tre børn.
Egon voksede op på gården Dallund i Almind, i kirkebogen står der, at hans far var Boelsmand, hvilket vil sige, at Dallund er større end et husmandssted, og mindre end en egentlig gård.
Egons forældre var begge kristne, måske på forskellige måder, men det prægede hjemmet.
Egon var enebarn i fire år, og fik så lillebror Hans. Yderligere 5 år efter kom Bodil til.
At Egon oplevede, at han havde en god barndom, er der ikke tvivl om. Han oplevede sikkert en moralsk tilgang til verden, men samtidig var der masser af udfoldelsesmuligheder.
Egon ønskede at vende tilbage til Østkysten, når muligheden bød sig, men det skete aldrig.
Egon var en høj mand, og da han blev konfirmeret var han højere end hans lærer.
Carla var på samme måde som Egon den ældste, begge havde en lillebror og en lillesøster.
Egon og Carla mødte hinanden to uger før novemberskiftet i 1946. Det var ved et bal i Visby forsamlingshus. Egon tjente på Nørremark, sammen med hans bror Hans, og Carla tjente på en gård i Nørby. Men denne første aften fulgte Egon Carla hjem.
Egon havde klaret sig godt i skytteforeningen, og skulle den efterfølgende lørdag modtage en præmie, og ved denne fest måtte Carla ikke deltage. Derfor blev det først til den sidste fest i oktober, at de igen mødtes. Ved dette møde aftalte de, at de ville skrive sammen, for Carla skulle arbejde i Mastrup på mejeriet, sammen med to veninder. Egon havde aftalt, at hans skulle til Almind og arbejde hos hans forældre. Det var så lige det tidspunkt, at hans forældre flyttede til Ikast. Egon kom til at arbejde hos hans farbror Johannes i Klattrup.
Næste aftale Egon og Carla lavede var, at de skulle mødes på Over Jerstal Kro nytårsaften, og da Egon kunne overnatte hos Hans, var meningen at de igen skulle mødes dagen efter. Men dagen efter havde kulden sat så hårdt ind, at det møde ikke blev til noget. Heldigvis kunne de skrive sammen, for det blev påsken, før de mødtes i Visby.
Egon og Carla flyttede til Ikast i maj 1947, Carla arbejdede på Frisenborg, og Egon tog forefaldende arbejde på gårde og i Skelhøj plantage.
De stiftede hjem i Kirkegade, hvor deres tre børn voksede op.
Egon og Carla brugte alt deres ungdom og styrke til at få hjemmet etableret, Egon tegnede selv huset og bygge det. Selvfølgelig var der hjælp at få, men de to knoklede i de år.
Begge havde en drøm om at kunne lave et lille gartneri, som kunne skaffe mad på bordet. Trods flid blev den drøm aldrig realiseret.
| Egon Madsen
|
| 135 |
Personlig information - Detaljer udeladt | Nulevende
|
| 136 |
Hans bliver født som det femte barn i søskendeflokken der tæller 6 børn i alt. Det ser ud til at Hans bliver boende hjemme indtil han bliver gift. I en folketælling i 1880 bor han hjemme, ligesom hans storesøster og storebror også gør.
14 oktober 1848 bliver Hans viet til Bodild Marie. De er ret unge, Hans er 23½ år og Bodild Marie er 21½ år gammel. Parrets fædre er forlovere.
Hans og Bodil køber gården ”Bygstedhus”, som har været i Bodild Maries familie, oprindelig er det hendes 2x tipoldefar Hans Jonasen der køber gården. I mellemtiden har ”Bygstedhus” været ejet af flere efterkommere af Hans Jonasen.
I folketællingen i 1890 ses Hans og Bodild Marie i Klattrup og de bor på ”Bygstedhus” og erhverver sig ved agerbrug. De har nu tre børn og en ugift tyende, Marie Jensen.
Bodild Maries far, Peder Jensen, dør i 1894 og i den forbindelse overtager Hans og Bodild Marie Peder Jensens gård ”Snogholm”. Anna og Niels Madsens bryllupsbillede er blevet taget udendørs med ”Snogholm” som baggrund.”Snogholm” , ligger i Klattrup og her bliver familien fuldtallig. Bodild Maries mor bor på aftægt hos dem indtil hun dør i 1919.
Hans har foruden arbejdet med gården, været aktiv i lokalsamfundet, han er opstillet i 1909 som kandidat til sognerådsvalget, dog uden at blive valgt ind.
Han har været aktiv i Brugsforeningen i Klattrup, hvor han har indrykket en annonce, da man søger en brugsuddeler og ansøgningen skal sendes til Hans.
Desuden er han valgt ind i skolekommissionen, og Hans er også valgt ind i den offentlige hjælpekasse.
Ved folketællingen i 1925 var Hans tællingskommisær, så her kan man se hans skrift.
Da Indre Mission har været en vigtig del af Hans´ liv, har han også holdt søndagsskole.
I 1925 blev der afholdt Kongerevy, en militærøvelse med parade, og under overværelse af Christian X. Det var en større sag, og blev fuldt af lokalbefolkningen i de involverede landsbyer. Der blev sunget for kongen, og kongen diskuterede militærstrategier med officerne. Ved middagstid red kongen ind på gården på Snogholm, og bad om saftevand, og her på gården indtog han sin medbragte frokost.
Det var en stor dag i familien.
| Hans Madsen
|
| 137 |
Hans Madsen gift med Gerda
| Hans Madsen
|
| 138 |
Hans Chr Madsen blev kaldt Chr Madsen.
Han bliver viet til Marie Kristine 1928 i Ikast. Marie Kristine er født i Tulstrup ved Ikast, og hvordan de to har lært hinanden at kende vides ikke, men Chr Madsen bosætter sig i byen, da han formentlig har set muligheder for at skabe sig en tilværelse der. Måske er det dermed Chr Madsen der trækker flere af hans søskende med til byen, i hvert fald flytter flere hertil.
Chr Madsen ejer ejendommen Bredgade 14 i Ikast, og denne sælger han i 1939 til Sparekassen.
Derefter flytter han til Kirkegade 20, som danner rammen om familien fremover. I folketællingen 1940 fremgår det, at også hans søster og svoger (Marie og Henry) bor i huset.
Det går godt med Chr Madsens vognmandsforretning, han har flere lastbiler, og i 1946 er han blandt de 20 største skatteydere i Ikast.
Han er også med i bestyrelsen "Midtjysk Motorforening", som i 1948 melder om trange kår, det er svært at skaffe reservedele.
Det fremgår af lokalavisen at hans svigermor Katrine Simonsen bor hos dem, da hun fylder 80 år.
| Hans Chr Madsen
|
| 139 |
Hansine er barn nummer to af Hans og Bodil Marie.
Hansine bliver aldrig gift, men forbliver nær hos familien. I 1940 bor hun på gården Snogholm, hvor hun er husholderske for broderen Johannes. Johannes har overtaget gården efter forældrenes død.
Johannes gifter sig i 1945, og det er muligt at Hansine på det tidspunkt beslutter sig for at flytte til Ikast, hvor mange af hendes søskende er flyttet til.
De seneste år af Hansines liv bor hun på alderdomshjemmet i Ikast. Hun dør 14 november 1961.
| Hansine Madsen
|
| 140 |
Jens vokser op som det fjerde barn, med tre ældre søskende. Ved folketællingen i 1880 bor han stadig hjemme. Han er da 22 år.
Jens bliver gift med Ane Pedersen Bjerre, den 2. november 1887. Anes far er gårdejer i Smidstrup.
Da Jens bliver gift er han tømrer, men kan åbenbart generelt bruge hænderne. Samme år han bliver gift, flytter Ane og Jens til Kolding, og Jens kalder sig nu murermester.
Her bliver de boende mens familien vokser, de får 5 børn, og ved folketællingen har de en yngre slægtning boende, samt en tyende. Ved samme folketælling oplyser familien at de har 5 børn, foruden 4 børn der er døde. Selv om det ikke var usædvanligt at miste et barn, var det alligevel mange børn at miste.
Familien starter på Seestvej i Kolding, men rykker til Grønnegade 9, omkring år 1900.
12 januar 1911 skifter familien efternavn fra Madsen til Bjerre-Madsen.
Ved folketællingen i 1921 fremgår det at den ene af hans sønner bliver folkeskolelærer, Anna Magdalene arbejder med husgerning, og Abelone er kontrol-kontorist telefonredskaber.
| Jens Madsen
|
| 141 |
Da Hans Madsen i 1935 dør overtager Johannes gården, der kaldes Snogholm. På det tidspunkt har gården 38 tønder land jord. Foruden landbruget har Johannes også en ”lillebil” som han i 1930´erne og gennem krigen havde en lille forretning med.
I november 1938 er der ifølge avisen et større udbrud af Mund & Klovsyge på egnen, en del gårde i Klattrup og omegn spærres af, heriblandt også Johannes´ gård.
Ved folketællingen 1940 bor Johannes med hans søster på Snogholm, og desuden er der en mandlig og en kvindelig hjælper på gården.
September 1945 bliver Johannes gift med Karen Thøgersen, født 1912. De fik tre sønner og den yngste Ole overtog senere gården.
| Johannes Madsen
|
| 142 |
Johannes dør 10 måneder gammel. Ud af 11 børn, er han den eneste, som ikke bliver voksen. | Johannes Madsen
|
| 143 |
Julius var den yngste af Hans og Bodil Maries børn.
Han bliver gift med Kirstine Lindenberg.
Omkring 1931 flytter han og Kirstine til Ikast, hvor Julius har en smedevirksomhed hvor han udfører smedearbejde, reparerer cykler og maskiner. Der står i folketællingen at Kirstine var medhjælper i smedjen, og hun skulle have været ret skrap til at svinge en hammer.
Julius kunne finde vand med en pilekvist, en evne mine forældre benyttede sig af, da de skulle bygge hus.
I 1953 sælger Julius sin smedeforretning og nabogrunden til Svend Aage, som derefter er smed for landmændene omkring.
| Julius Madsen
|
| 144 |
Ved dåben står der han er født 23-08-1888, han er hjemmedøbt d. 26 august samme år. Måske var han lidt skrøbelig fra starten.
Jeg har ikke fundet ud af så meget om Mads Peter Madsens liv.
Han bliver gift i 1924 med Andrea Marie fra Grædstrup.
Ifølge avisen ”Horsens Social-Demokrat” overtager han 15 august 1925 skødet på Ejendommen Rolighed og Håbefulde i Tyrsting sogn. Besætningen, inventar, avls- og mejeriredskaber medfølger. Købesum 32,000 kr.
I 1930 findes han i folketællingen på gården, sammen med Andrea Marie, hans hustru, der er født i Grædstrup, og deres to børn: Hans Peter Madsen og Aage Madsen.
Familien flytter inden 1940.
| Mads Peter Madsen
|
| 145 |
Da Maren bliver født har hun en storebror Niels, der er et år ældre end hende. De var det man i dag kalder pseudotvillinger, og dermed tæt forbundne. Desuden bor Niels Madsen Gram der også, han er deres fætter på mors side, og han er 12 år, da Maren bliver født.
Da Maren er 11 år, sker der indtræffer der en katastrofe i familien, Niels, Marens storebror dør. Jeg ved ikke om det er en ulykke, eller sygdom. Det må have været svært for alle, og bestemt også for Maren. Hun er nu storesøster for tre yngre brødre, og senere kommer den sidste bror til.
Jeg har ikke kunnet se om Maren har været ude at tjene, men jeg kan se hun bor længe sammen med forældrene. Der har der vel været brug for hjælpen.
I 1886 bliver Maren gift med Poul Simonsen. Hun er da 35 år gammel og Poul er 7 år yngre.
Jeg tror bestemt at Maren og Poul har haft Indre Mission som en fælles værdi. Jeg kan se, at Poul senere stiller op til menighedsråd for Indre Mission. De får ret hurtig to børn, Marie Magdalene og Simon Peter.
Det er rimeligt at antage, at der har været en forudgående forhandling mellem Marens forældre og de nygifte. Maren og Poul bliver gårdejere i Øster Starup, og Marens forældre får en aftægtsordning hos Maren og Poul. Forældrene bliver boende sammen med Maren og Poul indtil foråret 1892, hvor forældrene dør med få måneders mellemrum.
Jeg ved ikke hvornår familien flyttede, men det var efter 1892, og inden næste folketælling der er i 1901.
Måske var landbruget ikke så givende mere, det var på det her tidspunkt, at mange flyttede fra landet og ind til byen. Alligevel forekommer det at være et stort skifte at flytte til Haslev på Sjælland, men her kommer de til at bor, og Poul ernærer sig som cementstøber.
Ved folketællingen i 1916 fremgår det, at Poul og Maren bor i huset, de har desuden tre logerende, hvoraf den ene står for husholdning. I folketællingen 1916 kan man også se personernes indtægter, og det går godt for Poul, han har en indtægt på 2950, hvilket svarer til ca. 127.000 kr., heraf skal han så betale 57,70 kr. til staten og 70,00 kr. til kommunen. Samtidig opgiver han, at hans formue er 23.000 kr., hvilket svarer til knap en million kr.
Ved samme folketælling oplyser Poul, at hans hustru lider af nervesvækkelse.
Nervesvækkelse dækker formentlig over mange forskellige muligheder, har livet været for slemt for Maren, er det midlertidig eller har hun en permanent depression? Måske har hun arvet hendes mormors tungsind, mormoderen ombragte sig i formørket sindstilstand.
| Maren Madsen
|
| 146 |
Marie blev gift med Henry Bendixen. De lærte hinanden at kende, idet Henry kom ud at tjene på Maries forældres gård, og Marie var stadig hjemme på det tidspunkt. De flyttede til Ikast og levede dér sammen mange år. | Marie Madsen
|
| 147 |
Mine dør 14 dage efter fødslen af gulsot. | Mine Amalie Madsen
|
| 148 |
Niels bliver født som det 5. barn i en familie der i alt får ti børn. Hans opvækst har med stor sandsynlighed været tryg og stabil. Familien har økonomien i orden, uden at være meget velhavende, og socialt har de en plads i lokalområdet. Forældrene er desuden stærkt forankrede i indre mission.
Niels voksede op, og kom i tjeneste rundt omkring, og det var mens han var I Ødis, at han mødte Anna.
D. den 10. juli 1920 var Niels og Anna sammen og så Chr. X ride over grænsen. De bliver gift 10 oktober 1923 i Smidstrup Kirke.
Niels og Anna starter deres fælles liv i Alminde, på et husmandssted. Her bliver deres tre børn født, og her har de gode år.
Niels´ syn bliver tiltagende dårligere, og da et par af Niels´ brødre er flyttet til Ikast, vælger Niels og Anna at sælge Dallund i Alminde og køber et hus på Kildevej i Ikast.
Niels kan i de første år i Ikast stadig arbejde, men omkring 1953, er han blevet helt blind.
Det forhindrer ham dog ikke i, at følge med i stort og småt, og han lærer sig blindeskrift, og gør meget for at være så selvhjulpen som mulig.
| Niels Madsen
|
| 149 |
Niels Madsen blev født 23-07 1849 og var Mads Peter og Ane Malenes førstefødte.
Desværre bliver Niels ikke ret gammel, han dør april 1861, og bliver knap 12 år gammel.
| Niels Madsen
|
| 150 |
Niels og Kirsten flytter ind på Skærupgård i 1765, samme år som de er belvet gift. Niels køber gården til selveje. I 1793 må Niels ud og låne penge, men det er sandsynligvis for at købe mere ejendom, for senere ejer han også et minddre hus, og et par tønder land jord mere.
Da Kirsten dør i 1787, skal Niels svare arv til 8 børn. Den ældste datter er gift og hun bor sammen med sin mand, på gården. Det yngste barn er 3 år. I 1789 gifter Niels sig igen, denne gang med Dorthe Knudsdatter, og de får sammen to døtre. Det er den ene af de piger der overtager gården i 1802, da Niels dør. | Niels Madsen
|
|
|
